Har du presset dig selv for længe?

Hvis du tænker, ja, det har jeg nok. Så skal du tage det alvorligt. Hvis du tænker, måske, jeg ved det ikke. Så stop alligevel op og giv det en ekstra tanke. Prøv at lade være med at styrte videre. For måske har du brug for at tage dig lidt mere tid til dig selv – også selvom du ikke synes du har mere tid at tage af.

Du er sikkert god til at bide tænderne sammen, og fortsætte langt ud over, hvad din krop og hjerne har godt af. Men er du villig til at forære dig selv en halv time?

For så vil jeg anbefale dig at lytte til en terapeutisk historie om en kvinde på ørkenvandring.

Du finder den i appen “Psykologens Værktøjskasse” under kategorien Stress. Historien hedder “Har du presset dig selv længe?”, men kunne lige så godt have heddet “Kvinden i ørkenen.”

Så skrives der intensivt

Jeg er nu igen på Ørslev Arbejdsrefugium. Lige nu skrive jeg på min næste roman, altså ikke den der lige nu er ved afsluttende korrektur og grafisk opsætning, men den næste næste. Den er inspireret af en biografisk person, der blev født i 1856 i Borup som søn af en skomager. Han tog mange store initiativer i sit liv – som stadigt lever videre idag – han blev præst, han startede en højskole og han havde fart på – han var også lidt balstyrig, ihvertfald i min version af ham. Havde lidt svært ved at tøjle sine lyster og sine ideer  – I kan glæde jer til at høre mere.

Lige nu må der bare laves research

Lige nu må der bare skrives

Lige nu må der bare digtes

Og lidt brød skal der til

Og en kop te

 

Bekæmp din angst – med en historie!

Kira (en fiktiv person) bøvler med hjertebanken og angstanfald. Jeg tilbyder at læse en helende historie, som jeg har lavet til bekæmpelse af angst. Det er ikke en mirakelløsning, men kan have en utrolig effekt på den lange bane.

Kira vælger at ligge ned, hun finder et tæppe, en pude, putter sig på en madras, jeg har i min klinik. Efter jeg har læst, sætter hun sig tilbage på stolen over for mig og siger: ”Jeg er optaget af den lille los – hvem er den?”Det leder til en fælles snak om historien. Kira fortæller mig, at hun  synes “den lille los-unge skulle blive hos skovmennesket”. Jeg opfordrer Kira til at skabe den slutning, hun ønsker. Hun lukker øjnene og forestiller sig, hvordan hun kommer i kontakt med den lille losunge.

Jeg har fulgt Kira igennem flere år, og vi er begge fascinerede af, hvor meget den historie om lossen er kommet til at betyde for hende. Hun fortæller at hun i flere år har levet med historien om “Skovmennesket og det vilde kattedyr” under huden. Hun bruger sit eget “billede” af losungen, hendes dagsaktuelle billede af losungen, som en måde at tage temperaturen på sig selv på. Når Kira ser losungen som ”pjusket og svag”, rejser det dagens tema, og det bliver en måde at arbejde på, der inspirerer os begge.

Utroligt hvor meget heling vi kan lave med brug af vores fantasi.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

En app-bruger: “Det er mit liv, du taler om!”

Lige over midnat tikker der en besked ind på  messenger. Den er fra en kvinde, der fornyligt har købt  appen Psykologens Værktøjskasse.

Nu har hun lyttet til historien, der hedder Den røde snurretop og fortæller begejstret om sin oplevelse.

"🌺 Jeg har ligget og lyttet til “Den røde snurretop”. En meget rørende oplevelse. Det er mit liv, du taler om!

Om at have balanceret med alt for meget alt for længe med diabetes1 næsten hele livet, mistet ægtefælle med demenssygdom i mange år, forgæves forsøgt samtidig at passe fuldtidsjob, se hele molevitten vælte, været igennem kommunens jobafklaring, fornylig fået tilkendt førtidspension, og nu forsøge at finde ro i læ af “det store egetræ” og “mening” med ptsd’en og udbrændtheden, der nu tillige er følgesvende.🍀💚."

Helene Ege Larsen, Fredericia

(Indlægget er anonymiseret)

Jeg er meget taknemmelig for at mine historier kan give mennesker sådan en oplevelse af at blive hørt og forstået. Det varmer mig.  At nogen gør sig den ulejlighed at dele deres erfaringer med mig er en stor gave.   🙂

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Inspirerende weekend på Hald

Tak for en givende tekstlæsningsweekend til alle de engagerede kolleger, jeg har været sammen med i denne weekend. Jeg er nu hjemme i min egen lænestol med computeren i skødet og fuld af ideer og lyst til at skrive.

Sådan skal det være.

Held og lykke med alle de spændende manuskripter, der er på vej. Jeg glæder mig til at følge med i det hele.

Kan du “lave ingenting”?

Synes du det er ubehageligt at “lave ingenting”? Du føler sig måske rastløs og holder dig konstant igang. Samtidigt er du meget træt, har ondt i ryggen, er svimmel eller har susen for ørene. I givet fald har du behov for at lære at slappe af og gøre noget godt for sig selv. Det kan være en god ide at indføre en daglig træning for din hjerne. En selvhypnose.

Hypnose  –  motion og afspænding for hjernen

Hypnose er en slags afslappet motion for hjernen. Har du været stresset i længere tid,  har  du typisk overbelastet en del af din hjerne og forsømt andre dele.  Det, der typisk bliver forsømt er evnen til at holde sin krop og tanke i ro, sin evne til at holde fokus. Når ens krop og hjerne ikke er i balance kan den reagere med en lang række symptomer som de ovenfor nævnte eller som fx at halsen snørrer sig sammen, at kroppen bliver tung og træt eller at tankerne kører rundt i hovedet hele natten. Der er store individuelle forskelle i symptomerne og det er derfor muligt at forlænge listen i næsten en uendelighed.  Fælles er behovet for at slappe mere af, hvilket ikke er helt så let som det lyder. Stressramte er netop vant til at holde sig igang med aktiviteter hele tiden, så det er en udfordring at slappe af.

“At lave ingenting”

I min psykologpraksis hører jeg ofte afslapning og rolige aktiviteter omtalt som “at lave ingenting”, hvilket mange mennesker synes er yderst vanskeligt. Måske kender du fornemmelsen af at det er ubehageligt at sidde stille, fordi følelser af tristhed eller andet ubehag overmander dig? Din løsning er formodentligt at ordne noget, være praktisk og holde dig igang, så du kan komme væk fra følelserne og føle at du er ok, fordi du præsterer noget.

Jeg vil gerne opfordre dig til at lave “ingenting” mindst en gang om dagen – og gerne i en halv time. Ikke gøre rent, ikke støvsuge, ikke putte børn, ikke tjekke din mobil, ikke se fjernsyn. Bare rette fokus indad og se, hvad der gemmer sig der. Det kan være træthed, glæde, sorg, smerte, tyngde, kulde, varme eller hvad ved jeg. Det er godt for din hjerne at træne de celler, der arbejder med selvindsigt og evnen til at turde VÆRE. At være dig. At være i ro.

Du kan eventuelt bruge appen “Psykologens Værktøjskasse”, som jeg har lavet til netop samme formål. Du kan finde den på Appstore og Google Play. Der er 35 øvelser til mentaltræning og to af dem er gratis, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er for noget, før du køber.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Hvad tænker du om angst?

Angst

Tænker du på dig selv som en angst person? Siger du, at du lider af angst?

Hvordan ændrer du din oplevelse af angsten?                                   Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke og formulere dig anderledes omkring angsten, fordi det kan være begyndelsen til at ændre på dine oplevelser. Du kan fx begynde at sige, at du “oplever angst” eller “får besøg af angsten” eller “kommer til at lade angsten styre.”

Du er mere end dine tanker                                                                        At sige at man er angst er at TÆNKE om sig selv at man er angst. Men det bliver det ikke sandt af. En tanke er kun en tanke. Og du er meget andet end dine tanker. Du er din krop, din hud, dit hår, dine lunger, din stemme, din tøjsmag, din lugtesans, dine holdninger osv.
Hvis angsten får lov at fylde som om den er dig, så har den fået overtaget. Prøv i stedet at tænk at angst blot er et ord, en tanke. Og en tanke kan ændres til en anden tanke. Fx kan “Bare det ikke går galt” ændres til “Bare det nu går godt”. Der er ikke så meget forskel i meningen, men der er stor forskel i fokus. I den første sætning kaldes der på dit alarmberedskab med ordet “galt”. I det andet eksempel kan kroppen blive i sit ro – og hvilesystem med ordet “godt”.

Plads til håbet                                                                                       Den slags små detaljer er vigtige. På den måde kan man guide sine tanker. Man skal have lov til at være bange, men man skal også træne sig selv i at give plads til håbet.

Guidet trin for trin
Når man står midt i ubehaget kan det være rigtig svært. Så kan man have brug for at blive guidet trin for trin. Gennem mentaltræning og hypnose kan man skabe nogle nye strukturer i hjernen, nogle nye vaner i tænkningen. Det kan lyde vanskeligt, men er egentligt ret enkelt. Mennesker med angst er havnet i en ond spiral, hvor angsten skruer sig mere og mere op. Men når ens hjerne kan skrue op for angst, kan den også skrue ned for angst.

Historier, mindfulness og hypnose

Du kan downloade Appen “Psykologens Værktøjskasse”, hvor der er ligger 35 værktøjer tilgængelige. To af dem er gratis. Prøv dig frem og se om det er noget for dig.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Du har selvtillid – har du også selvværd?

Selvtillid 
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at bage, at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god ven. Måske har du svært ved at se, hvad du er god til, men der er med sikkerhed noget du har forstand på, eller erfaring med. Ligegyldigt om det handler om navnene i din ynglingsserie på Netflix eller cigaretmærker eller hvad ved jeg.

Selvtillid får man af at gøre noget. At vide noget. At erfare noget. Man bliver dygtig, man præsterer og man får måske endda ros. “Sikken fin tegning, du har lavet,” sagde dine forældre måske. Eller “hvor er du dygtig til at hjælpe mor.” Ros giver en god fornemmelse i maven, men det ansporer også til at man skal yde for at få noget. Man skal præstere for at blive værdsat, eller elsket. Og er man så god til at yde, så har man det godt. På den måde er selvtillid behagelig, men det er også sårbart, for hvad nu, hvis man mister evnen til at bage eller spille fodbold?

Selvværd                                                                                                                    Selvværd er at vide at man er god nok som man er – uden at præstere noget. Også når man laver fejl eller er ked af det. Man kan derfor godt have en høj selvtillid og samtidigt  bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd. Hvis du har det sådan, vil du typisk kæmpe for at gøre andre tilpas, fordi det giver dig en følelse af at være god nok. Men det er op af bakke, for på den måde får du anerkendelse for dine præstationer, men ikke for den du ER. I stedet har du brug for at lægge mærke til, hvem der holder af dig uden du skal ude noget for det.

Du kan have brug for at lære at mærke, hvem du er, når du ikke er flittig, hjælpsom, dygtig, eller på andre måder præsterer noget. Jeg har lavet en række værktøjer, som du kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Luftighed og elefanter – hvad har det med hinanden at gøre?

Lær at bruge storytelling i terapi eller supervision

Jeg har mødt mange psykologkolleger,  der ikke tror, de kan finde ud af at lave historier til deres egen praksis. Det vil jeg gerne udfordre.

Alle kan fortælle – det er almenmenneskeligt. At lave “rigtige” historier, og bruge dem i terapi, er et spørgsmål om øvelse. Du skal bare finde din egen form. Start med at lægge mærke til dit billedsprog eller dine særlige hjemmelavede udtryk. Kreativiteten kan også hjælpes i gang med billeder, næsten ligegyldigt hvilke. I mine supervisioner bruger jeg en stor stak gratispostkort, som jeg har samlet i en årrække.

En af mine supervisioner kommer i gang med storytelling på baggrund af disse kort. Det er tredje gang vi ses, og min supervisand, som vi kan kalde Sus, taler om længsel. Det er ikke helt klart, hvad hun længes efter. Jeg opfordrer Sus, som er en erfaren psykolog, til at kigge i bunken af postkort og vælge et kort, der kan sige et eller andet om hendes længsler, både arbejdsmæssigt og privat.

Elefanter og luftighed

Hun vælger hurtigt et kort, der forestiller “en elefant, der rækker ud efter noget til en flodhesteunge – de har fælles fodslag. Og så er der en slange.” Sus opfatter kortet som “sødt” og “luftigt.” Jeg spørger ind til ordet ”luftigt.” Hun begynder at tale om ”luftighed.” Det er en ønsket tilstand i hendes liv og hendes terapi. Luftighed viser sig at være et ord for “rum, rummelighed, at være i ro med sig selv.” Sus har aldrig før tænkt over ordet, siger hun. Hun har egentlig bare brugt det og taget det som en selvfølge, ikke skænket det en tanke før. Vi taler om de billeder, det fremkalder i hende at tale om rum, om luft, om ro. Sus  har også valgt to andre kort, der begge afbilder giraffer.  Hun lægger dem ned på bordet, mens hun siger at hun “hellere ville have valgt en elefant”, da hun har et særligt forhold til elefanter. “Deres nærhed, deres intelligens, at de kan sørge og at de kan forsvare sig. De er en særlig race på jorden”. Sus er optændt af samtalen, som ruller af sted som en velsmurt associationskæde.

En fugleunge

Da vi senere kommer til at tale om hendes ønske om at lære at bruge den samme metode i sin egen praksis, er hendes første reaktion, at det vil falde hende svært, at hun “har for lidt fantasi.” Jeg sætter mig derfor for at gøre Sus opmærksom på hver gang, hun bruger særlige billeder eller ord, der kunne danne grundlag for en historie. Og som alle andre er hun fuld af billeder; en pige der kommer i terapi hos hende beskrives som en ”fugleunge, der kalder på beskyttelse.”

Da vi har mødtes et par gange, begynder hun at lave sine egne fine historier, og bruge dem i sin terapi. Hun synes det er en ”helt ny verden, der har åbnet sig.”

 

 

 

 

Er det svært at komme i den “rette” julestemning?

Mange mennesker er optaget af julen i denne tid,  men måske er det hele mere et forventningspres for dig?  Det kan være du ikke er glad og det er svært at finde ind i den “rette” julestemning. Måske oplever du det som et krav, at du skal hygge dig, være glad og familiær.

Måske prøver du at gøre din familie og venner glade ved at tage med til julefrokost, se en smule glad ud, spise en julekage, flette et julehjerte, synge en julesang, mens du indeni har mest lyst til at trække dig tilbage. Tage hjem til dig selv. Selvom du gør det i den bedste mening, hjælper det næppe ret meget i længden. Du bliver nødt til være mere ærlig.

Hvis du er trist, så giv dig selv lov til at være trist. Sig til din familie at du er trist, og at det ikke er deres skyld. At det bedste de kan gøre for dig er at acceptere at du er trist. Tænk hvis de ligefrem kunne sige til dig at det er ok at være trist. For det er ok. Ligegyldigt om dine venner, din partner eller din familie kan se det eller ej. Hvis du er trist, så er du trist og så er det bedste at give det lov til at være der. Nogle gange kan man endda opleve at der midt i tristheden vokser en lille dråbe af glæde frem. Og selvom den fordamper igen, så var den der lige et kort øjeblik, og den var ægte. Ikke forstilt.

Sig til din familie at det, du ønsker dig juleaften er en stille jul, uden forventninger. At de kan rumme dig, selvom du har lidt nedadvendte mundvige. At de måske  midt i gaveoppakningen kan give din hånd et hurtigt klem.

Sig at du gerne vil gå lidt for dig selv indimellem. Det giver dig mulighed for at trække dig væk fra det meget intense samvær og samle lidt kræfter. Du kan evt. sætte dig i et andet rum, eller i et hjørne med høretelefoner og lytte til noget musik. Eller du kan lytte til en historie fra appen “Psykologens Værktøjskasse.” Eller noget helt tredje.

Måske kan du have glæde af at tænke på at det er på denne tid af året at lyset vender og langsomt kommer tilbage. Det kan ikke rigtig ses endnu, men det kommer før man aner det og pludselig er det forår, og det hele ser anderledes ud.