Hvor der er liv er der håb – også med traumer

Er du en traumeoverlever ?  Husk, du er også så meget mere…

Psykolog Anne Agerbo har skrevet en fagbog, der giver håb til alle traumeoverlevere.

Bag ved dine symptomer, din selvkontrol og selvkritik er du intakt. Det gælder også, selvom du måske har svært ved at tro på det, der hvor du er lige nu.

Hvor der er liv er der håb

Hvor der er liv er der håb, og der er masser af håb til dig i fagbogen af Anne Agerbo med titlen: Fra offer til overlever – ACT med traumer, der udkom på Frydenlund i marts 2017.

I første del af bogen fortæller Anne med farfars egen stemme om livet i en KZ lejr under 2. verdenskrig. Farfar beretter om mange vigtige møder, der har betydning for ham og hjælper ham videre. En af de sætninger, han bærer med sig er: “Hvor der er liv er der ånd – og ånd kan ikke dø.”

En vandrestav

For at komme godt videre i livet efter traumer har man brug for psykologisk fleksibilitet. Forestil dig, at du finder dig en vandrestav at støtte dig til på din vandring videre i livet, mens du er tålmodig og venlig overfor dig selv. Husk på at du er et helt menneske, selvom du har været ude for voldsomme strabadser og måske stadigvæk har et stykke vej at gå, før du er fremme.

Du har brug for forskelligt grej for at komme over stejle klipper og dybe floder. Jo mere varieret udstyr du har til din rådighed, jo mere tillid kan du have til, at det nok skal gå. Denne variation i handlemuligheder, denne fleksibilitet, kalder Anne Agerbo  for ‘psykologisk fleksibilitet.’

Hjertet, kroppen og hovedet

“ACT taler til hjertet, kroppen og hovedet” skriver Anne Agerbo. Det samme gør Anne i sin bog, men det er når hun skriver til hjertet, at hun er bedst.

Anbefaling til udvalgt læsning

Hvis du ikke er fagperson kan anbefale en lidt uortodoks læsning. Læs forordet, den personlige fortælling om farfar og efterskriftet. Så får du essensen og de store linier og sparer 200 sider. Læs forordet igen og igen. Der ligger essensen.

Lær at bære over med dig selv – find øvelsen i min APP “Psykologens Værktøjskasse”

Masser af håb – ny bog om traumer og ACT

Håb til traumeoverleveren

Der er masser af håb og god inspiration til arbejdet med traumer i fagbogen af Anne Agerbo med titlen: Fra offer til overlever – ACT med traumer, der udkom på Frydenlund i marts 2017.

Et vidunderligt forord sætter scenen

Anne Agerbo sætter scenen allerede i forordet med sin fine beskrivelse af, hvordan en traumeoverlever kan genforbinde sig med det “intakte, betydningsfulde og hele menneske”, han også er, uanset traumer og overgreb.

Dengang farfar var i Tyskland

Anne Agerbos interview med sin farfar, traumeoverleveren, er mesterlig god læsning. Man bliver fanget af den gamle mands fortælling og pirret af barnebarnet, Anne Agerbo, der deler sine refleksioner undervejs.

Anne skriver medrivende om sit bankende hjerte, sit snigende ubehag, sin undren. Der er en fantastisk dynamik mellem farfarens sikre, stovte fortælling og barnebarnets hviskende uro og hjertebanken.

Om traumer og ACT

Der er meget læring i denne bog. Om traumer, symptomer og diagnoser, om KZ-syndromet og PTSD- diagnosen. Om psykologisk fleksibilitet og psykologisk rigiditet. Anne Agerbo har styr på de nyeste referencer indenfor området. Hun skinner dog allerklarest, når hun udfolder sin kreativitet.

Anne forklarer accept-begrebet med historien om den irriterende nabo, Joe.  I sådanne tilfælde kommer Anne Agerbos skrivefærdigheder virkelig til deres ret. Det samme gælder da hun forklarer begrebet defusion med den frit flydende flod.

Tankeslaven

Som en psykolog, der ikke er uddannet i ACT, får man nye perspektiver på de mennesker, man møder i sine samtaler. Tankeslaven, der falder i et hul, har en skovl i sin rygsæk, og graver det bedste han har lært, fordi det nu engang er det værktøj, der er ved hånden. Desværre graver han sig blot længere og længere ned i hullet og man venter på erkendelsen af, at det værktøj ikke virker i denne sammenhæng.

Traumer på tværs af generationer 

I et af de sidste dele af fagbogen beskriver Anne Agerbo, hvordan traumeoverleveren kan påvirke familie, børn og børnebørn på både gode og dårlige måder. Der er ikke kun tale om krigstraumer. Også omsorgssvigt løber videre i generationer, hvilket Anne Agerbo pointerer. Jeg synes dette er et vigtigt afsnit for behandlere, da vi til stadighed må være vågne overfor sammenhængen mellem traumer, familiedynamikker og børns udvikling.

2. og 3. generations traumer 

Anne Agerbo refererer til litteratur om transgenerationelle traumer, der kalder traumeoverleverens børn og børnebørn for 2. og 3. generations traumeoverlevere. Det ringer klart ind i nutidens invandrer og flygtningedebat, hvor der tales meget lidt om, hvad der ligger bag problemerne. Det kunne være spændende om vi som psykologer kunne bidrage med et blik på 2. og 3. generations traumeoverleveren, og dermed få empatien i fokus.

Læs denne fagbog, eller pluk i den. Del 1 om farfar skal du ihvertfald ikke snyde dig selv for.

Forfatteren er gået i kloster!

Ja, det er sandt.

Jeg er bor på Ørslev Kloster mens jeg lægger sidste hånd på manuskriptet til min næste roman.

Her er mageløst og inspirerende på alle måder, og samtidigt med en familiær og hjemlig stemning. Manuskriptet er kommet op på bordet så det kan suge lidt af de mange smukke stuers historie til sig.

De 350 siders manuskript beskriver 2 søstres ydre og indre konflikter igennem et begivenhedsrigt og skæbnesvangert døgn. De to søstre er vokset op delvis adskilt fra hinanden, den ene med moren, den anden med faren. Handlingen foregår fortrinsvis i Danmark, men vi kommer også lige et smut til Pakistan, hvor faderen er født.

Her får du lige en lille bitte smagsprøve:

Hun er næsten hjemme. Der er mindre end firehundrede meter hen til deres hus, når man drejer rundt om det næste hjørne. Men eftersom hun er holdt op med at bevæge sig er der stadigt det samme stykke vej hjem. Hun ser underligt livløs ud som hun ligger der i sneen midt på vejen, men hendes hjerne kører derudad i et forrygende, hæsblæsende tempo, som om den er helt uden forbindelse til den situation hendes krop befinder sig i.

Efter klosteropholdet er mit manuskript klar til at blive sendt ud til 5 læsere, og derefter retter jeg det sidste til. Først herefter kommer turen til forlagene. Hvis jeg er heldig er den på vej i trykken om et års tid, men lad os se. Jeg har lært på et manuskriptudviklingskursus ved Peter Adolphsen, at man ikke må give op før man har fået afslag fra 15 forlag. Det er godt at huske på, da der er kamp om pladserne.

Jeg synes romanen er værd at glæde sig til. Håber du vil synes det samme.