Du har selvtillid – har du også selvværd?

Selvtillid 
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at bage, at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god ven. Måske har du svært ved at se, hvad du er god til, men der er med sikkerhed noget du har forstand på, eller erfaring med. Ligegyldigt om det handler om navnene i din ynglingsserie på Netflix eller cigaretmærker eller hvad ved jeg.

Selvtillid får man af at gøre noget. At vide noget. At erfare noget. Man bliver dygtig, man præsterer og man får måske endda ros. “Sikken fin tegning, du har lavet,” sagde dine forældre måske. Eller “hvor er du dygtig til at hjælpe mor.” Ros giver en god fornemmelse i maven, men det ansporer også til at man skal yde for at få noget. Man skal præstere for at blive værdsat, eller elsket. Og er man så god til at yde, så har man det godt. På den måde er selvtillid behagelig, men det er også sårbart, for hvad nu, hvis man mister evnen til at bage eller spille fodbold?

Selvværd                                                                                                                    Selvværd er at vide at man er god nok som man er – uden at præstere noget. Også når man laver fejl eller er ked af det. Man kan derfor godt have en høj selvtillid og samtidigt  bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd. Hvis du har det sådan, vil du typisk kæmpe for at gøre andre tilpas, fordi det giver dig en følelse af at være god nok. Men det er op af bakke, for på den måde får du anerkendelse for dine præstationer, men ikke for den du ER. I stedet har du brug for at lægge mærke til, hvem der holder af dig uden du skal ude noget for det.

Du kan have brug for at lære at mærke, hvem du er, når du ikke er flittig, hjælpsom, dygtig, eller på andre måder præsterer noget. Jeg har lavet en række værktøjer, som du kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse.

Er du god nok?

Synes du,  du ikke er lige så meget værd som andre mennesker? At du dybest set ikke god nok? Så har du et lavt selvværd.

Anstrenger du dig?

Der er sjældent grund til at dømme sig selv så hårdt. Måske sammenligner du dig selv med andre, som du synes er smukkere eller klogere? Anstrenger du dig hele tiden for at andre skal sætte pris på dig? Tænker du, at du SKAL invitere vennerne på mad, holde haven pæn, have de højeste karakterer til eksamen for at være god nok?

Negativ selvopfattelse

Det kan blive en ond cirkel, der bliver ved med at forstærke sig selv. Man hypnotiserer så at sige sig selv med en negativ selvopfattelse. Det gode er, at den onde cirkel kan brydes. Du skal begynde at lægge mærke til, hvem der accepterer dig som du er. Selvom du er træt eller har ondt i halsen og ikke kan tage dig sammen om at rydde op. Du har brug for hjælp til at få et bedre selvværd, og det er en god ide at trække på de mennesker, der er tættest på dig.

Tal pænere til dig selv

Hvis du ikke har et stærkt netværk, kan du have brug for hjælp udefra,  men du kan også sætte gang i noget selv. Du kan begynde at tale pænere til dig selv inde i hovedet. Altså give dig selv anerkendelse, i stedet for hele tiden at bombardere dig selv med kritik.

Værktøjer til bedre selvværd

Hertil kan du eventuelt finde inspiration i en af mine helende historier fra appen “Psykologens Værktøjskasse.” Der er en række værktøjer til at støtte dit selvværd, og du kan starte, hvor du har lyst. Måske er det historien om Kamæleonen, der er dit første valg. Måske er det snarere Det Magiske Tæppe, Vælg selv. Det vigtigste er at få brudt den onde cirkel med alternative bud på, hvordan man kan se på sig selv.

 

Ensomhed – Hvem rammer det?

Kender du nogle, der ikke er ensomme?

Ja, det gør du måske. Men det kan være svært at vide, for man kan jo ikke se på et menneske, om vedkommende føler sig ensom. Han eller hun kan være gift, have børn eller omgive sig med en stor bekendtskabskreds, men alligevel føle sig glemt eller overset, måske endda holdt udenfor. Og du og jeg, vi kan ikke vide det. For man kan ikke se ensomheden.

Nogle bor alene og taler næsten aldrig med andre menneske, men har det fint med det. Andre er ensomme, fordi de føler sig anderledes end de mennesker, de færdes iblandt. Måske har de en helt anden holdning, udseende, baggrund eller seksualitet, og er bange for at blive afvist.
Følelsen af ensomhed kan bedst udfordres gennem samtale eller fælles opgaver. Når man taler sammen eller arbejder sammen, skabes der et fællesskab. Det har mennesker brug for.

Føler du dig ensom?

Hvis du føler dig ensom, svag, modløs eller udelukket fra et fællesskab, er det så meget desto vigtigere at åbne munden og dele det med nogen. Selvfølgelig ikke den første den bedste, men en som du har udvalgt som den, du føler dig mest tryg ved, trods alt. Måske skal du prøve at vælge en person fra en helt anden sammenhæng end den, du normalt færdes i.

Du kan tage mod til dig ved at lytte til et par historier i Mindfull og Hypnose – appen, PSYKOLOGENS VÆRKTØJSKASSE, som kan downloades fra Appstore eller Google Play. Start fx med historien om “Det lille blå væsen”.

 

Måske føles det godt at være udadvendt og hjælpsom, men det er risikabelt!

Hvis du nyder  at snakke og være sammen med andre, er du sikkert meget vellidt. Du er højst sandsynligt både hjælpsom og nem at omgås. Men kan du også lide dig selv, hvis du ikke præsterer noget, eller hvis du går rundt i gammelt tøj med lettere fedtet hår?

I arbejdslivet og i mange andre sammenhænge giver det bonus at være udadvendt og engageret. Den, der holder samtalen igang.
Problemet er, at man ikke kan holde så meget øje med sig selv, når man hele tiden har øje for alle andre. Derfor kan man komme til at overbelaste sig selv og til sidst blive meget træt og føle at ens liv er uden glæde.

Hvis det er noget, du kan genkende, er grunden til at du er så træt formodentligt at din hjerne sender besked til dig om, at den har brug for at hvile sig. Mit gæt er, at det ikke er din spidskompetence. Men du kan lære det, hvis du vil øve dig.
Du skal have fundet en passende balance mellem de andre og dig selv. Det kan godt tage lidt tid at lære, fordi det indebærer at du skal betragte dig selv som et menneske, der også har fortjent omsorg og hensyn og plads. Måske har du ligefrem brug for at lære at holde af dig selv, og give dig selv lov til bare at være. At mærke, hvad du kan holde til idag.
Hvis du har brug for hjælp til at komme igang kan mindfulness og hypnoseværktøjer være en god ide. Du kan med fordel starte med at lytte til “Oksen med kærren”, der er en gratis øvelse, der ligger i Appen Psykologens værktøjskassesom også kan downloades gratis i Google Play eller Appstore.

 

 

 

 

Fyret efter lang tids sygemelding? – genfind håbet

Har du  altid været vant til at klare dig selv?

Måske har du før din sygemelding været et aktivt og engageret menneske på dit arbejde og i det hele taget. Så kan det være svært at forestille sig et liv uden for arbejdsmarkedet.

Hvis du hele dit liv har været stærk og god til at klare svære udfordringer, er du sikkert vant til at være handlekraftig og tage hånd om dit liv. Men hvad så nu?

Er du blevet en “klient”?

Hvis du er sygemeldt har du formodentligt  oplevet at kommunens Jobcenter sender dig breve angående dagpenge og mødepligt, og beder dig udtale dig om, hvornår du er rask. Det kan være en temmelig belastende oplevelse at blive opfattet som en klient.

En case – kvinde med mareridt

Jeg havde på et tidspunkt samtaler med en kvinde, der var i en lignende situation. Hun havde dette tilbagevendende mareridt:  Hun er på dybt vand, og hver gang hun stikker hovedet op, kommer en hånd og presser hende ned. Kvinden føler sig hjælpeløs og er bange for at drukne, at dø. Heldigvis får hun hjælp til at genfinde håbet. Det kan du også få.  Historien “Livets Flod” giver kvinden mod til at betragte sin livssituation på en ny måde. Hun begynder at forestille sig et liv udenfor arbejdsmarkedet, hvor hun kan værdsætte selvindsigt og fordybelse.

flod

Kender du din styrke?

I stedet for at se dig selv som svag på grund af din sygdom, er det hensigtsmæssigt at du ser dig selv som stærk på en anderledes og ny måde. Måske kender du slet ikke sin nye styrke endnu, men skal først til at lede efter den. Her kan du få hjælp i Appen “Psykologens Værktøjskasse.”

Fortællinger kan åbne døre

Fortællingerne skaber os. Fortællingerne forandrer os. Gendigtninger af vores liv kan åbne nye døre – måske til et liv med helt nye facetter, muligheder og håb. Du er selv velkommen til at downloade appen og lytte til “Livets Flod.”

Bøjer du nakken i dit parforhold?

Savner du tryghed?

Alt for mange parforhold er præget af overvågning og trusler. Desværre kan man vænne sig til utrygheden og bilde sig selv ind at det ikke er så slemt. Men du fortjener bedre. Du fortjener at være tryg.

Ser det pænt ud på overfladen?

Parforholdet kan sagtens se pænt ud på overfladen men dække over at den ene part kontrollerer eller truer den anden. Måske lever du i sådan et forhold og har vænnet dig til at blive talt til på en nedladende eller truende måde?

Frygter du næste vredesudbrud?             

Mange kvinder lever med psykisk eller fysisk vold, og ofte bilder de sig ind at “det ikke er så slemt”. Men det er slemt at gå og frygte for næste vredesudbrud. Du fortjener som alle andre at leve i et trygt forhold.

Bøjer du nakken? 

Det er ikke meningen at man skal gå og være bange for at gøre sin partner vred, Hvis du gør det, risikerer du at bøje hovedet så meget at du til sidst næsten har glemt hvad du selv mener og hvem du egentlig er.

Svært – også efter bruddet

Hvis du har levet i et voldeligt forhold er det en sej proces du står foran. Du skal til at lære at lytte til dig selv og passe på dig selv. Her kan du få hjælp af appen “Psykologens vætæpperktøjskasse*, der har en række øvelser til at styrke dit selvværd – også efter vold og mobning. Du kan fx starte med “Det magiske tæppe”, der er gavnlig når du skal være i lokale med den, der tidligere har truet dig. Mange af de mennesker, der er kommet hos mig igennem årene, har trænet med “Det magiske tæppe” og efterhånden lært sig at lave et mentalt skjold, der beskytter dem i pressede situationer.

Har en kamæleon selvværd? – Har du?

En kamæleon? Selvværd?

Hvad Søren snakker jeg om? tænker du måske. Og ja, jeg er polemisk, men det er ikke helt hen i vejret.

En kamæleon har ikke selvværd, dens hjerne er slet ikke avanceret nok til den slags. Men har du? Eller er du mere som en kamæleon, der ændrer sit ydre efter omgivelserne?

Måske er du så dygtig til at tilpasse dig at du slet ikke kan mærke dig selv længere. Det kan ende med at du slet ikke selv har nogle interesser, ønsker eller noget man du lyst til.

Hvis du kan genkende det billede, jeg tegner, kan du have brug for at blive mere sikker på dig selv. Brug for at tro på, at du er noget værd, netop sådan som du er.

Fedtet hår og gammelt tøj

Selvværd er at vide at man er god nok som man er, uanset udseende, tøj, præstationer eller mangel på samme. Populært sagt har man et højt selvværd når man kan lide sig selv med fedtet hår og gammelt tøj. Eller selvom man siger nej, laver fejl eller er ked af det.

Det kan være relevant med nogle øvelser, hvor man bliver trænet i at mærke, hvem man er, uafhængigt af ens omgivelsers vurderinger af en. Jeg har lavet en række værktøjer, som man kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”

Historien om Kamæleonen Claudia kan hjælpe dig med at blive mere opmærksom på, hvem du selv er.  Du kan også bruge øvelsen Beskyt dig selv med skildpadden, kan du blive bedre til at mærke, hvad du vil sige ja og hvad du vil sige nej til.

Du finder øvelserne i min APP: Psykologens Værktøjskasse, som du kan downloade gratis og kigge nærmere på inden du køber noget. Der er også to gratis øvelser.

Læs mere om APPen