Hypnose – virker det?


Bevar kontrollen

Hypnose forveksles ofte med scenehypnose, hvor det handler om at få mennesker til at gøre skøre ting, som andre kan grine af. Den form for hypnose jeg bruger er helt anderledes og kaldes også hypnoterapi. Jeg bruger hypnosen til at reducere fx angst, smerter eller stress.  Det handler om at bevare kontrollen.

Fordybelse

Hypnose er en metode til fordybelse. Ved at bruge metoden kan man blive mere følelsesmæssigt og kropsligt forankret. Hypnosen er god til at få fokus lidt væk fra de vante tanker. Det handler om at tale lidt mindre og fornemme lidt mere.

Taber man kontrollen?

Nej, det er vigtigt at du har kontrol. Det er dig, der styrer, hvad der skal være i fokus. Og det er dig, der bestemmer hvad du har lyst til at arbejde med. Det er vigtigt at det hele tiden er på dine præmisser.

Hypnose virker!

Indenfor de sidste 10 år er der kommet flere og flere forskningsresultater, der viser at hypnose virker.

Det er også min erfaring at hypnose kan give meget positive resultater. Især overfor kroniske smerter, angst, stress og depression. Hypnose kan også være et godt supplement i arbejdet med selvværd og i behandling af overvægt.

Selvhypnose

Man kan også lave selvhypnose. Det er bare et spørgsmål om træning. Det er godt at øve sig 15-30 minutter hver dag i at rette sit fokus indad.

Hvad gør hypnosen?

  • Øger din koncentrationsevne
  • Skærper dit fokus
  • Giver grobund for nytænkning
  • Fremmer adgangen til ikke-bevidste tanker og forestillinger
  • Fremmer adgangen til følelser og kropslige fornemmelser 

Hypnose er effektiv, men ingen mirakelkur

Når hypnose inddrages i behandlingen går det som oftest hurtigere fremad og udbyttet bliver større, end når man ikke inddrager hypnose. Hypnosen kan imidlertid ikke stå alene. Den må anvendes i kombination med kognitiv terapi og andre terapiformer. Og det er heller ikke gjort med én gang i hypnose. Det er en forløbende proces, som du selv tager aktivt del i. Det er ikke nogen mirakelkur. Men det virker!