Sov -din krop ved hvordan

Fald lettere i søvn.

Måske er du vant til at ligge vågen i din seng og vende og dreje dig i lang tid inden du kan give slip på tankerne? Hvis du kender det ved du også hvor drænende det kan være. Du bliver træt og har sværere ved at overskue morgendagen og alle problemer virker større.

Jeg er sikker på at du HAR prøvet at sove godt en eller anden gang – enten for nyligt eller for længere tid siden. Denne søvnøvelse hjælper dig med at komme tilbage til den gode søvn. Få god søvn ind som en vane. At sove er et spørgsmål om at give slip på bevidstheden, hvilket vi ikke har meget træning i. De færreste har lært det i skolen eller foran fjernsynet, selvom mindfulness er ved at vinde frem – også i børnehaverne.

At give lidt slip på bevidstheden gør man bedst når man fokuserer på kroppen.

Du kan lade din krop få nye søvnvaner ved at lytte til  fokusøvelsen “SOV – DIN KROP VED HVORDAN.”   For hver gang du bruger øvelsen vil din krop få bedre og bedre erfaringer med at falde i søvn.  Du kan også bruge denne øvelse på tidspunker hvor du har brug for at slappe af i din krop – fx hvis du er stresset eller har smerter. (Du finder øvelsen i Appen Psykologens Værktøjskasse i Google Play eller Appstore).

Du kan også bruge de to andre søvnøvelser i appen: SOV GODT og SLIP TANKERNE-FALD I SØVN. De er hver især meget forskellige, så du kan med fordel veksle imellem dem eller finde ud af, hvad der er din favorit.