Åbent hus 3. januar 2017 om mindfulness og hypnose

Hvis du gerne vil møde andre, der arbejder med at finde ro i sjælen, og udveksle spørgsmål og erfaringer, så er det her en aften for dig.

Måske har du ingen erfaringer i forvejen og så kan du komme og snuse til emnet. Du kan også have erfaring med fx meditation og blot have lyst til at snakke med andre om, hvordan man bedst passer på sig selv.

Måske bruger du appen – Psykologens Værktøjskasse, eller du vil gerne finde ud af om det er noget for dig.

Det er altssammen gyldige grunde til at deltage.

Målgruppe: Alle

Deltagerantal: max 8 personer.

Sted: Havstokken 16, Venø, 7600 Struer

Tid: 3. januar 2017, kl. 20.15-21.45 (færgen sejler 20.00 – retur igen senest 22.00)

Pris: Gratis – bortset fra færgeoverfarten.

Det eneste du skal gøre er at skrive en sms med dit navn til 28730646 eller sende en mail til psykhus@venoe.dk.

med venlig hilsen Lotte

Har du travlt med juleting, fordi du BØR…

Hvis du tænker på, hvordan du skal nå det hele inden jul  At hygge med hjemmelavet marcipan, at købe julegaver, at flette julehjerter, at bestille juleanden, at gøre julerent, at få styr på duge og servietter, at få sendt julehilsner……

Så vil jeg anbefale dig at sætte dig ned og finde en indre ro i bare en halv times tid. Julen skulle jo gerne være forbundet med glæde, lyst, afslapning, hygge. Den skulle gerne være en hjælp til at komme igennem en mørk tid. Ikke en belastning.

Hvis du synes det er svært at holde fast i den fornemmelse, så vil jeg anbefale dig at lytte til LÆNESTOLEN, der træner dig i at lægge pligten lidt væk. Du finder den i APPEN – PSYKOLOGENS VÆRKTØJSKASSE. Find links til appen ved at gå ind på App i menuen.