Storytelling som eksistentiel metode

Storytelling 

Storytelling trækker på en uendelig lang mundtlig fortælletradition. Nogle fortæller andres historier. Andre laver deres egne historier. Jeg holder af begge dele, men i min terapi bruger jeg af og til at skræddersy en historie til en bestemt problematik.

Når man har det skidt,  er man ofte meget optaget af, hvis ikke decideret opslugt af, sine problemer. Når jeg skriver historier, starter jeg derfor med problemet, og antyder blot ressourcerne mellem linierne.

Øje for det unikke 

Storytelling kan bruges som en fænomenologisk eksistentiel metode, hvis man bestræber sig på at få øje på netop det, der er unikt ved det menneske, man har over for sig. Jeg lægger mærke til personens særlige måde at være menneske på, særlige måde at tale på, vedkommendes måde at bevæge arme og hoved på, vedkommendes måde at udtrykke sig på rent sprogligt. Jeg lægger selvfølgelig også mærke til, hvad personen overfor mig har af bekymringer, sorger og glæder.

Disse iagttagelser kan så før eller siden inspirere til en historie. For mit eget vedkommende er det ofte et særligt ord eller en bestemt formulering, der sætter mine associationer, og dermed en historie, i gang.

Historier at spejle sig i

Når jeg bruger ordet ’historier’ refererer jeg til mundtlige eller skriftlige narrativer, der er klart definerede, med en begyndelse, en midte og en slutning. Historier kan være sande eller opdigtede. Historier kan direkte eller indirekte adressere et givent tema. Når man laver en historie til et menneske, man har i terapi, er det primære formål at spejle det, vedkommende har fortalt om sig selv, at give en fornemmelse af genkendelse.

Man kan selv vælge, hvad man vil spejle sig i, eller om man overhovedet kan spejle sig i noget. Det er altså det menneske, der er i terapi, der forholder sig, ikke terapeuten.  Terapeuten kan sende sine ideer på vingerne,  men det står det menneske, det handler om, frit for at vælge til og fra.

Det er af største vigtighed, at man som terapeut er lydhør over for det andet menneskes sprog. Ked af det skal ikke ændres til trist; at hænge med mulen skal ikke ændres til at hænge med hovedet; de fleste mennesker holder af at blive hørt, også helt bogstaveligt.

Helende historier

I bogen Helende historier. Fænomenologisk eksistentiel metode i terapi (Frederiksen, 2013) beskriver jeg tolv klientforløb med afsæt i tolv menneskers fortællinger om stress, smerter, overgreb, tab af erhvervsevne, sorg, depression, mobning, lavt selvværd, udbrændthed, afhængighed og kritisk sygdom. Fortællingerne kan opsummeres med udtryk, der er unikke for hvert enkelt menneske og dette menneskes særlige eksistens – som f.eks. at ”køre i for højt gear”, ”mærke et stik af længsel”, ”følge sig skamfuld og forkert”, ”være på dybt vand”, ”få benene slået væk under sig”, ”føle det hele er gråt og lige meget”, ”føle sig trådt på, knækket og kasseret”, ”ville gøre alle tilpas”, ”føle uro”, ”altid være glad og energisk”, ”være gift med sit arbejde” og ”frygte for ikke at have en fremtid”. De tolv kategoriserende begreber (f.eks. stress) har her fået formuleringer som unikke betegnelser (f.eks. køre i for højt gear), der siger noget om det menneske, der fortæller; siger noget om, hvad han eller hun oplever.

En hjælpende hånd

Historien kan ses som et svar på et uudtalt spørgsmål, en genvej, en hjælpende hånd, eller en vandrestav, der kan give støtte, hvis man skal vandre langt og alene på en hullet og strabadserede vej, hvor man måske endda er bange for at falde i afgrunden. Også med historien må man møde det andet menneske, der hvor det er. Det må ikke blive en docerende eller moraliserende historie. Man må bestræbe sig på at være et medlevende menneske, bestræbe sig på at finde samklang med det andet menneskes kropslig væren-i-verden.

En helende historie kan vise et menneske, hvad hans eller hendes fortælling har vakt i en. På den måde kan historierne blive dels noget at mødes om, dels en særlig måde at mødes på, en slags sam-skabelse.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Bliv bedre til at slippe smerter og bekymring

Hvis du ofte er plaget af smerter, kan du have brug for at øve dig i at slippe tanker og bekymringer, der ofte forværre smerterne.

Giv dig selv en pause med en af de fem værktøjer, der er skræddersyet til smerte og sygdom.

Lyt hveranden dag

Lyt for eksempel til historien om “Drengen og den gyldne gaffel” eller “Livets Flod. Historierne virker forebyggende overfor smerter og bekymringer, så du kan med fordel lytte igen og igen, indtil historierne har lagt sig til rette inden i dig. Virkningen forbedres over tid.

Når du har smerter

I den situation, hvor du har smerter, som du har brug for akut lindring for, kan du lytte til værktøjerne “Oplev færre smerter” eller “Slip hovedpinen – slap af”.

Alle værktøjerne finder du i appen “Psykologens værktøjskasse” på Appstore eller Google Play.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

 

Kristinas fridag gik helt galt

 

Kristina får aldrig den fridag med veninderne, som hun sådan har glædet sig til. Det hele starter med at hun er blevet bange for at køre bil. Hver gang hun kører frygter hun, at noget vil gå galt, måske vil hun gå i stå midt i et lyskryds eller endnu værre: hun vil overse en fodgænger. Kristina har talt med sine veninder om det, og de siger, at der ikke er noget at være bange for. Hun har også forsøgt at sige til sig selv, at hun skal holde op med at bekymre sig, men det har ikke hjulpet.

Bekymringerne vokser 

Imellemtiden er bekymringerne vokset og vokset, og Kristina er holdt helt op med at køre. Hendes mand  kører hende til og fra arbejde, men efter et stykke tid bliver Kristina irriteret over at være så afhængig af sin mand. Hun ved ikke, hvordan hun skal komme på udflugt med veninderne på sin fridag og ender med at melde afbud.

Det begynder stille og roligt

Kristinas fridag begynder stille og roligt. Manden tager på arbejde, børnene cykler i skole. Kristina vinker farvel. Hun sætter sig for at se en serie, men så dukker en tanke op: Skulle hun være cyklet sammen med børnene til skole? Selv om de kender færdselsreglerne er de trods alt kun 11 og 13 år. Der kunne pludselig komme en klassekammerat og råbe til dem, og så kunne de glemme at se sig for og dreje over vejen, ud foran en bil! Kristina ser det for sig: Bilen kører stærkt og kan ikke nå at bremse, den kører henover børnene, der nu begge ligger på asfalten og bløder fra næse og mund.

Lyden af ambulancen

Kristina synes hun kan høre lyden af ambulancen og nu mærker hun også, hvordan hendes hjerte hamrer i brystet. Hun gisper efter luft, men det er ligesom om hun ikke kan trække vejret. Tænk hvis det er en blodprop i hjertet.  Hjertet lyder så højt i hendes ører, at hun næsten ikke kan høre andet. Dunk, dunk, dunk. Strammer det ikke også ud i den ene arm? Kristina lader sig glide ned på gulvet. Hun finder sin mobil frem og ringer til sin mand. Da han siger sit navn begynder hun at græde og ryste. Hun kan ikke få en lyd frem, hiver bare efter vejret. Hendes mand siger, at han er der om 10 minutter, men han er blevet urolig og ringer 112. Da han kommer hjem er ambulancefolkene på vej ud af hoveddøren. De tager Kristina med til sygehuset, hvor hun bliver undersøgt. En sygeplejerske forklarer at Kristinas hjerte ikke fejler noget, og at de symptomer hun har oplevet, må være et angstanfald.

Hvad så hvis det er angst?

I dagene efter tænker Kristina hele tiden på, om det vil ske igen. Især hvis hun er alene hjemme.  Hvis det ikke er hjertet, så er det måske angst, som de sagde på sygehuset? Men hvis hun lider af angst, kommer det så igen? Og bliver det værre næste gang? Kristina er bange for at hun skal få hjertebanken at hendes børn skal opleve, hvor skidt hun har det. Tænk hvis de skal ringe efter en ambulance, mens hun ligger bevidstløs på badeværelset!

Skru op og skru ned for angsten

Som læser har du sikkert lagt mærke til, hvordan Kristina gradvist bliver mere og mere bekymret. Først er det kun bilkørsel og så er det også børnenes cykeltur og til sidst har det udviklet sig til noget, man kan kalde angstanfald. Langsomt er der blevet skruet op for bekymringerne, for uroen, for angsten. Det kan føles som en skrue uden ende, hvor problemerne bare vokser og vokser. Men ligesom angsten kan skrues op, kan den også skrues ned. Der er mange metoder man kan bruge. Nogle kan synge eller meditere, eller løbe en tur. Andre får god hjælp af mindfulness øvelser, og vælger måske at downloade appen “Psykologens  værktøjskasse” til deres Iphone, Ipad eller Androidtelefon.

Kristina begynder at skrue ned for angsten

Kristina begynder at lytte til “Skru ned for angst og uro” men til at starte med synes hun det er svært at skrue ned for uroen og de bekymrede tanker. I stedet lytter hun til nogle af historierne i appen Psykologens Værktøjskasse. Hun kan godt lide “Historien om den bekymrede krebs” og “Det store kattedyr.” Hun ved ikke rigtig hvorfor, men det er bare rart at lytte til historierne og hun bliver mere og mere afslappet for hver gang.

Efterhånden prøver hun også nogle af de andre værktøjer, som fx “Lænestolen”, “Slip rastløsheden – find ro” og “Det magiske tæppe”. Hun lytter til mindst et af værktøjerne hver dag og mærker efterhånden en bedring i retning af mere ro i krop og hoved. Som tiden går bliver hun gradvist mere til stede i sin krop. På et tidspunkt får hun et lille angstanfald igen og da hun i sin panik forsøger sig igen med “Skru ned for angst og uro” bliver hun helt overrasket over at den virker denne gang.