Har du smerter, som din læge ikke kan forklare?

Uforklarlige symptomer                                          Har du smerter eller problemer som lægen ikke kan forklare, kan det skyldes stress.

Måske er du bare et engageret menneske?               Du synes formodentligt ikke selv, at du er stresset. Det er helt almindeligt. Du er engageret i det du laver og gør det af egen fri vilje. Der er ikke nødvendigvis nogen, der står og presser dig.

En overbelastet hjerne
Nogle mennesker presser sig selv utrolig meget og holder sig konstant igang. Det fører desværre til at hjernen efterhånden bliver overbelastet og reagerer med en lang række symptomer. Tankerne kører i hovedet – også om natten – og halsen snører sig måske sammen. Det kan også være helt andre symptomer, en trykken for brystet eller kvalme. Det er individuelt.

Brug for ro
Stressede mennesker har brug for ro. Men svært ved at slappe af. Hvis du har det sådan kan du få hjælp hjemme i din egen stue ved at benytte dig af de værktøjer jeg har gjort tilgængelige i Psykologens værktøjskasse.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Fænomenologisk holdning – eller dengang jeg skræmte min klient

Dengang jeg skræmte min klient

Jeg vil nu prøve at beskrive min styrende terapeutiske metode – at praktisere en fænomenologisk holdning –  ud fra en oplevelse, jeg engang havde med en ung kvinde, der gik i terapi hos mig.  Jeg har valgt et lidt dramatisk eksempel af pædagogiske årsager. Det dramatiske gør mig yderst bevidst om min fænomenologiske holdning i situationen, og det bliver derfor nemmere for mig at beskrive min forholdemåde.

Der er tale om en ung kvinde, der har været hos mig en del gange, og som jeg føler, jeg kender rimelig godt. Hun fortæller, at hun har sagt noget til sine forældre og efterfølgende følt sig lille og klemt. Så meget at hun næsten ikke kunne trække vejret.

En ansvarlig kvinde, der er ved at kvæles

Kvinden har før fortalt, hvor bekymret hun er for sine forældres ve og vel. Hun føler sig meget ansvarlig for, om de har det godt, og samtidigt er hun ”ved at kvæles”.   Kvinden har en mand, og de har sammen to børn. Vi har før talt om kvindens forældre og hendes behov for at have lidt mere afstand til dem, især mentalt.

Den episode, jeg vil fortælle om, finder sted på et tidspunkt, hvor kvinden lige har nævnt en udtalelse fra sin far, som jeg opfatter som grov og krænkende. Jeg spørger derfor kvinden, hvad hun syntes om bemærkningen, og hun fortæller, at hun havde svært ved at få luft efterfølgende. Jeg fortæller kvinden, at jeg selv får voldsom lyst til at slå i bordet. Kvinden spørger undrende, hvad jeg mener.

Jeg slår i bordet

Hvordan? siger hun, og så vælger jeg at slå min hånd hårdt ned i en bunke papirer ved siden af mig, og i den forbindelse falder en bog på gulvet med et brag. Kvinden spærrer øjnene op, hendes blik holder mig fast et stykke tid. Skræmt? Chokeret? Forvirret? Jeg kunne ikke læse blikket, ikke regne det ud. Jeg kunne bare se, at min opfordring til at sige fra ikke var blevet modtaget som en opfordring, men snarere som en trussel.

Kvinden trækker benene op under sig i stolen, krummer ryggen sammen over benene og siger stille ud imellem tænderne: ”der røg relationen”. Jeg blev først stille, så mærkede jeg, at jeg var ked af det og overrasket, hvilket jeg sagde til hende. I lang tid talte vi om, hvad jeg havde prøvet at fortælle fra min stol, og hvad hun havde oplevet i sin stol. Det endte med, at hun en halv times tid senere sagde, at hun troede på, at hun langsomt kunne bygge relationen op igen.

At blive ved og ved, indtil den anden føler sig forstået

Jeg lovede hende aldrig mere at slå i bordet i hendes terapisessioner, og jeg fortalte, at vi hen ad vejen nok kunne drage noget nyttig læring af hendes forskrækkelse, men at det på ingen måde havde været min mening at gøre hende bange. Min intension er imidlertid ikke vigtig her. Det vigtige er at jeg som terapeut bliver ved og ved indtil jeg føler, at jeg forstår den anden, og indtil jeg oplever, at den anden føler sig forstået. Jeg må sikre mig igen og igen, om jeg har set rigtigt. Om det jeg ser, er det samme som den anden ser eller oplever. Det er det, jeg kalder, at praktisere fænomenlogisk holdning.

Jeg må bestræbe mig på at finde ud af, hvordan min knytnæve fremstår ovre hos den anden. Hvilken følelse fremkaldte min knytnæve hos kvinden? Utryghed. Hvilken form for kropsfornemmelse? Uro, hjertebanken og fornemmelsen af mangel på luft, som hun kender det fra sin far. Og hvilken tanke? ”Der røg relationen”.

Det er et langsommeligt arbejde at forholde sig fænomenologisk, men det er min erfaring, at det er arbejdet værd. At blive ved med at spørge, at forholde sig ydmygt undersøgende, at forsøge at fornemme, hvad den anden mærker. Det er ikke let, og det går ikke hurtigt, men det menneske man taler med vil formodentlig være godt tilfreds med tempoet, med at føle sig set og nogenlunde forstået.

Fænomenologisk holdning fører til eksistentiel terapi

I 2003 beskrev jeg sammen med Kai Lykke Christensen fænomenologien som både ”en metode og en psykologisk holdning” (Frederiksen & Christensen, 2003: 17), men jeg er siden kommet frem til at ”det er holdningen, der er det bærende” (Frederiksen, 2013: 21), fordi den fænomenologiske metode ligesom vokser ud af den fænomenologiske holdning. Hvis man praktiserer en fænomenologisk holdning, vil ens terapi blive fænomenologisk og eksistentiel i sin karakter.

Ensomhed – Hvem rammer det?

Kender du nogle, der ikke er ensomme?

Ja, det gør du måske. Men det kan være svært at vide, for man kan jo ikke se på et menneske, om vedkommende føler sig ensom. Han eller hun kan være gift, have børn eller omgive sig med en stor bekendtskabskreds, men alligevel føle sig glemt eller overset, måske endda holdt udenfor. Og du og jeg, vi kan ikke vide det. For man kan ikke se ensomheden.

Nogle bor alene og taler næsten aldrig med andre menneske, men har det fint med det. Andre er ensomme, fordi de føler sig anderledes end de mennesker, de færdes iblandt. Måske har de en helt anden holdning, udseende, baggrund eller seksualitet, og er bange for at blive afvist.
Følelsen af ensomhed kan bedst udfordres gennem samtale eller fælles opgaver. Når man taler sammen eller arbejder sammen, skabes der et fællesskab. Det har mennesker brug for.

Føler du dig ensom?

Hvis du føler dig ensom, svag, modløs eller udelukket fra et fællesskab, er det så meget desto vigtigere at åbne munden og dele det med nogen. Selvfølgelig ikke den første den bedste, men en som du har udvalgt som den, du føler dig mest tryg ved, trods alt. Måske skal du prøve at vælge en person fra en helt anden sammenhæng end den, du normalt færdes i.

Du kan tage mod til dig ved at lytte til et par historier i Mindfull og Hypnose – appen, PSYKOLOGENS VÆRKTØJSKASSE, som kan downloades fra Appstore eller Google Play. Start fx med historien om “Det lille blå væsen”.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Måske føles det godt at være udadvendt og hjælpsom, men det er risikabelt!

Hvis du nyder  at snakke og være sammen med andre, er du sikkert meget vellidt. Du er højst sandsynligt både hjælpsom og nem at omgås. Men kan du også lide dig selv, hvis du ikke præsterer noget, eller hvis du går rundt i gammelt tøj med lettere fedtet hår?

I arbejdslivet og i mange andre sammenhænge giver det bonus at være udadvendt og engageret. Den, der holder samtalen igang.
Problemet er, at man ikke kan holde så meget øje med sig selv, når man hele tiden har øje for alle andre. Derfor kan man komme til at overbelaste sig selv og til sidst blive meget træt og føle at ens liv er uden glæde.

Hvis det er noget, du kan genkende, er grunden til at du er så træt formodentligt at din hjerne sender besked til dig om, at den har brug for at hvile sig. Mit gæt er, at det ikke er din spidskompetence. Men du kan lære det, hvis du vil øve dig.
Du skal have fundet en passende balance mellem de andre og dig selv. Det kan godt tage lidt tid at lære, fordi det indebærer at du skal betragte dig selv som et menneske, der også har fortjent omsorg og hensyn og plads. Måske har du ligefrem brug for at lære at holde af dig selv, og give dig selv lov til bare at være. At mærke, hvad du kan holde til idag.
Hvis du har brug for hjælp til at komme igang kan mindfulness og hypnoseværktøjer være en god ide. Du kan med fordel starte med at lytte til “Oksen med kærren”, der er en gratis øvelse, der ligger i Appen Psykologens værktøjskassesom også kan downloades gratis i Google Play eller Appstore.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

 

 

Tanjas diagnose

En kvinde, Tanja, kommer i terapi hos mig. Efter to-tre samtaler vil hun fortælle mig noget. Noget svært. En diagnose. Bare tanken om det fylder hende med uro og bekymring. Hun læner sig frem, tøver, siger nej, læner sig tilbage, folder sig sammen, retter sig op, læner sig frem igen. Hun beder om forsikringer, vil jeg love hende at jeg stadigt respekterer hende bagefter? Hun svarer selv benægtende, inden jeg kan nå at svare, det kan jeg ikke love, siger hun. Hun er virkelig utilpas, ser det ud til, bange for min reaktion. Hun er bange for, at det, at sige diagnosen højt, vil ændre mit syn på hende, min oplevelse af hvem hun er. Jeg kommer med adskillige forsikringer om, at diagnoser ikke er så afgørende for mig, at diagnoser ikke kan udslette eller udfordre de indtryk, jeg allerede har dannet mig af hende.

Diagnoser kan højst tjene som et bidrag til et samlet hele. For mig er et ord, et begreb, vi kan udforske og diskutere. En nuance, en tilføjelse til det samlede billede af et menneske. Nu er Tanja en anelse beroliget og sig i kaster sig ud i en fortælling om en masse voldsomme oplevelser. Hun klæder mig på til at forstå baggrunden for den diagnose, som hun endnu ikke har sagt højt.

Da Tanja efter det meste af en time siger diagnosen ”bipolar”, virker hun flov. Jeg leder derfor efter nogle mere neutrale eller måske ligefrem positive eller åbne associationer til ordet. Og så er det, det slår mig: to poler, som sydpolen og nordpolen. Nu er ideen til en historie på vej. Den skal tage afsæt i en rejse mellem de to poler.

Jeg synes det er oplagt at forbinde Tanja med en blomst eller noget andet, der har med frodighed og liv at gøre, da det passer til den oplevelse jeg har af Tanja og de mange andre handlinger og valg hun har fortalt om. Jeg tegner en cirkel på flip-overen, der står imellem os. På jordkloden er der jo også to poler, siger jeg. Det er fantastisk at opleve hendes reaktion. Forundring, glæde, overraskelse.  Egentlig er det vel ikke nogen særlig original ide, den ligger nærmest lige til højrebenet, men det gør ikke Tanjas begejstring mindre. Jeg kan fornemme af vores efterfølgende samtale, at bipolar nu er ved at få andre betydninger, der bærer langt mere præg af muligheder.

Vi slutter dagens samtale af, og om aftenen går jeg i gang med at lave en historie, som jeg fortæller til Tanja næste gang vi mødtes. I historien har jeg forsøgt at afspejle de mange voldsomme oplevelser, der går forud for diagnosen, og så skitsere en åbning. For at bringe læseren så tæt som muligt på min praksis med at skrive og fortælle historier i terapi, bringer jeg hermed en bid af den historie, som jeg skrev til Tanja.

“Flora husker stadigt en tid for længe siden… Det var engang i november, at isen var smeltet på den antarktiske halvø og hun kunne krybe frem som mos og lav. Hun kunne krybe omkring langs kysten mellem pelssæler og havfugle, mens hvaler og isflager svømmede rundt i vandet omkring hende. Men hurtigt kom isen igen og dækkede alt til, og der var koldt og lidt for ugæstfrit for Flora… Endnu drømmer hun om dette sted, hvor hun vil vokse sig stor og stærk.  På vejen op gennem Ildlandet rammes Flora af den ene store rasende storm efter den anden.  Vindene kommer uden varsel og brøler hende ind i ansigtet, og hun blæser hid og did, helt bestemt af hvordan vinden blæser. Det er de susende hårde vinde, der bor omkring den fyrreogtyvende breddegrad. De brølende, de skrigende og de hylende 40’er, kalder man dem. Og det siger jo i sig selv noget. De voldsomme, barske vinde er lige ved at knække Flora. Men hun er klog og begynder derfor at vokse frem som jordbærstængler, smyge sig langs jorden, lægge sig fladt ned for vinden, gøre sig næsten usynlig. Lade vindene få det som de vil. Ikke noget med at gå op imod dem. Og trods brølen og skrigen og hylen klarer Flora vindene, hun klarer det netop, fordi hun bøjer og strækker sig, lægger sig fladt ned mod den gode jord, hvor hun surrer sig fast, suger næring til sig, holder sig i læ. Hun smyger sig bogstaveligt talt langs jorden med sine fine grønne blade og små, aromatiske og meget røde og velsmagende bær.

Som årene går, bevæger Flora sig på denne måde længere og længere ud mod den sydamerikanske vestkyst, stille og roligt vokser hun, nu som smukke kaktus. Som karismatisk kaktus breder hun sig op i de imponerende og magtfulde Andesbjerge, hvor hun bliver kendt for sine helbredende egenskaber.”

(Lotte Lykke Frederiksen, 6. marts 2014, redigeret 1. april 2014, redigeret igen 7. dec. 2014)

Med Tanja blev denne historie, og selve metaforen med polerne, bærende for de næste samtaler og satte en masse refleksioner i gang.  Siden har historien været med enten aktivt i samtalen eller som en fælles viden, en fælles referenceramme, en måde at tale om det svære uden nødvendigvis at skulle adressere flovheden eller skammen.

Der er en del terapeutisk materiale i næsten enhver metafor, og kan man mærke det andet menneskes glæde for metaforen, ja så kan den i fællesskab uddybes og trækkes i mange retninger. Vores snak om polernes position får Tanja til at tale om alt det, hun gerne vil i sit liv på jorden. Hun taler, om at hun har prøvet det ekstremt åbne og det ekstremt triste og lukkede. Nu er hun klar til nye positioner.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.