Eksistentiel praksis – eller forelskelse reduceret til hormoner?

Forelskelse reduceret til hormoner og neurotransmittere

Naturvidenskabsfolk leder typisk efter det, der gælder for mange mennesker: Det, der kan generaliseres.  Essensen kunne man sige. Overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet, forklarer fx kærlighed og forelskelse som et kompliceret samspil af hormoner og neurotransmittere i de elskendes hjerner (Kjær, 2008). Hvis man er forelsket, vil man sandsynligvis ikke føle sig genkendt i denne beskrivelse. Måske vil man ligefrem føle at den ødelægger ens oplevelse af noget stort og enestående i ens liv.

Eksistensfilosofien koger ikke ting ned til en essens, der er generel for alle. Heller ikke ne generel udviklingsteori. Eksistentiel praksis stiller spørgsmål – ligesom i filosofferne.

Eksistentiel praksis tager afsæt i filosofien

  • Jean-Paul Sartre, der i 1946 pointerer at ”eksistensens går forud for essensen”
  • Søren Kierkegaard, der i 1849 beskriver, hvordan et menneske bliver til i kraft af sin oplevelse af sig selv, eller formuleret med Kierkegaards egne ord: Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv”

Ifølge Kierkegaard er det netop det, at vi forholder os til os selv, der gør os til mennesker. Og i en eksistentiel praksis undersøger man sammen, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sig selv. Og man opdager, at hvert eneste menneske forholder sig forskelligt, er forskelligt.

Når Sartre betoner mennesket som en eksistens snarere end en essens, er hans pointe, at man ikke kan koge et menneske ned til en række komponenter – en essens – uden at reducere dette menneske.   I en eksistentiel terapeutisk praksis lader man derfor ikke diagnoser og andre generelle beskrivelser danne model for det menneske, man sidder overfor. Man kan godt tale om diagnoser, men det er ikke dem, der definerer personen.

Den amerikanske psykoterapeut Irvin Yalom opridser i 1998 fire grundtemaer, vi alle kæmper med som mennesker. Yalom betoner angsten for døden, angsten for at være alene, angsten for friheden og angsten for meningsløsheden som de store eksistentielle udfordringer i vores liv. I den eksistentielle terapi er det oplagt at nærme sig disse emner sammen. Det er imidlertid ikke emnerne, der sætter dagsordenen for terapien. Det gør det menneske, man sidder overfor. Dette menneskes livsfortælling.

Din livsfortælling

Der findes kun ét liv, der ser præcis ud som dit. Nogle kan have oplevet noget, der ligner, men DIN livsfortælling er unik. En eksistentiel livsfortælling fortæller, hvad lige netop dette menneske har oplevet af glæder, sorger og udfordringer. Det er DIN livsfortælling der er interessant i en eksistentiel terapi.

Det betyder ikke at alting handler om dig. Du tager valg, der gør andre godt eller ondt, og det må du tage ansvar for.

Er du god nok?

Synes du,  du ikke er lige så meget værd som andre mennesker? At du dybest set ikke god nok? Så har du et lavt selvværd.

Anstrenger du dig?

Der er sjældent grund til at dømme sig selv så hårdt. Måske sammenligner du dig selv med andre, som du synes er smukkere eller klogere? Anstrenger du dig hele tiden for at andre skal sætte pris på dig? Tænker du, at du SKAL invitere vennerne på mad, holde haven pæn, have de højeste karakterer til eksamen for at være god nok?

Negativ selvopfattelse

Det kan blive en ond cirkel, der bliver ved med at forstærke sig selv. Man hypnotiserer så at sige sig selv med en negativ selvopfattelse. Det gode er, at den onde cirkel kan brydes. Du skal begynde at lægge mærke til, hvem der accepterer dig som du er. Selvom du er træt eller har ondt i halsen og ikke kan tage dig sammen om at rydde op. Du har brug for hjælp til at få et bedre selvværd, og det er en god ide at trække på de mennesker, der er tættest på dig.

Tal pænere til dig selv

Hvis du ikke har et stærkt netværk, kan du have brug for hjælp udefra,  men du kan også sætte gang i noget selv. Du kan begynde at tale pænere til dig selv inde i hovedet. Altså give dig selv anerkendelse, i stedet for hele tiden at bombardere dig selv med kritik.

Værktøjer til bedre selvværd

Hertil kan du eventuelt finde inspiration i en af mine helende historier fra appen “Psykologens Værktøjskasse.” Der er en række værktøjer til at støtte dit selvværd, og du kan starte, hvor du har lyst. Måske er det historien om Kamæleonen, der er dit første valg. Måske er det snarere Det Magiske Tæppe, Vælg selv. Det vigtigste er at få brudt den onde cirkel med alternative bud på, hvordan man kan se på sig selv.

 

Kan du slappe af i dit eget selskab?

Eller skal du “bare lige”…?

Gad vide om du er god til at sidde og bare være, uden at komme i tanke om alt muligt, du kunne gøre. Måske tænder du for fjernsynet, selvom der ikke er noget du vil se? Eller du skal “bare lige” have ordnet lidt vasketøj. Det kan også være at du falder om på sofaen men alligevel ikke kan samle tankerne. Du beslutter dig for at ringe til nogen, invitere nogen, “der må ske noget!”

Den onde cirkel

Måske tænker du, at du kan slappe af når du har fået ordnet alle dine løse ender. Men hvornår har du egentlig det?

Hvis du kender billedet, kan det tyde på at du er havnet i en ond cirkel hvor din krop pumper hormoner ud i kroppen for at holde dig igang.

Fare på færde?

Din krop tolker på din uro og tror fejlagtigt at der er fare på færde og derfor giver den dig et ekstra “skud” hormoner, så du kan løbe væk fra det, der truer. Men du har snarere brug for at træne din hjerne i at “falde lidt ned”. Lære den at slappe af og tro på at det hele nok skal gå, så den kan være tryg.

Lær din hjerne at finde ro

Jeg har lavet en app, du kan bruge til at træne din hjerne. Den er lidt anderledes, og kan måske sammenlignes lidt med at tage en tur i fitness eller til yoga. Det du skal gøre, er at downloade appen og lytte til de mange helende historier og mentaltræningsøvelser.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Er du en arbejdsnarkoman?

Det er måske et underligt spørgsmål at stille, synes du. Jeg har imidlertid talt med en del mennesker, der har et forhold til deres arbejde, der minder om afhængighed. Indledningsvis har de sagt, at de ikke kunne forstå, hvad der var  galt. De har fortalt at de elsker deres arbejde, har svært ved at undvære det.

Mange oplever at deres arbejde giver energi, tilfredsstillelse, velvære osv. Det samme kan man høre fra en person, der er taler om den daglige dosis alkohol. De drikker,  fordi det smager godt. Det er et forbrug, siger de, ikke et misbrug.

Og måske er dit arbejde virkelig fantastisk, og du har det godt. I givet fald behøver du ikke læse videre. Jeg vil derimod anbefale dig at læse videre, hvis du ofte oplever at du er træt, men alligevel har svært ved at slappe af. Det kan jo være, at du er blevet en såkaldt arbejdsnarkoman;  en person, der har et tvangspræget forhold til sit arbejde og ikke kan slippe det. En person, der er afhængig af sit arbejde.

Tjekker du din telefon og din mail igen og igen?

Klager dine nærmeste over at du ikke er nærværende, fordi du hele tiden arbejder?

Prioriterer du arbejdet højere end andre aftaler?

Skjuler du ofte for din kæreste/ægtefælle, at du arbejder hjemmefra eller på ferien?

Har du svært ved at finde ro, hvis du ikke lige er igang med noget?
Hvis du kan genkende dig selv i den beskrivelse, så vil jeg anbefale dig at indføre nogle nye vaner. Du kan starte stille med at indføre en daglig pause på 20-30 minutter,  hvor du træner dig i at slappe af. Det er vigtigt at du faktisk bevidst BRUGER din hjerne. Træner den i at slappe af uden andre aktiviteter. Afsæt helst 20-25 minutter om dagen til at træne din hjerne. Du kan få inspiration i appen Psykologens Værktøjskasse, der kan downloades gratis på Appstore eller Googleplay. Herefter kan to øvelser lyttes gratis, og du kan se om der er nogle øvelser, du kan bruge.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.