Hvad tænker du om angst?

Angst

Tænker du på dig selv som en angst person? Siger du, at du lider af angst?

Hvordan ændrer du din oplevelse af angsten?                                   Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke og formulere dig anderledes omkring angsten, fordi det kan være begyndelsen til at ændre på dine oplevelser. Du kan fx begynde at sige, at du “oplever angst” eller “får besøg af angsten” eller “kommer til at lade angsten styre.”

Du er mere end dine tanker                                                                        At sige at man er angst er at TÆNKE om sig selv at man er angst. Men det bliver det ikke sandt af. En tanke er kun en tanke. Og du er meget andet end dine tanker. Du er din krop, din hud, dit hår, dine lunger, din stemme, din tøjsmag, din lugtesans, dine holdninger osv.
Hvis angsten får lov at fylde som om den er dig, så har den fået overtaget. Prøv i stedet at tænk at angst blot er et ord, en tanke. Og en tanke kan ændres til en anden tanke. Fx kan “Bare det ikke går galt” ændres til “Bare det nu går godt”. Der er ikke så meget forskel i meningen, men der er stor forskel i fokus. I den første sætning kaldes der på dit alarmberedskab med ordet “galt”. I det andet eksempel kan kroppen blive i sit ro – og hvilesystem med ordet “godt”.

Plads til håbet                                                                                       Den slags små detaljer er vigtige. På den måde kan man guide sine tanker. Man skal have lov til at være bange, men man skal også træne sig selv i at give plads til håbet.

Guidet trin for trin
Når man står midt i ubehaget kan det være rigtig svært. Så kan man have brug for at blive guidet trin for trin. Gennem mentaltræning og hypnose kan man skabe nogle nye strukturer i hjernen, nogle nye vaner i tænkningen. Det kan lyde vanskeligt, men er egentligt ret enkelt. Mennesker med angst er havnet i en ond spiral, hvor angsten skruer sig mere og mere op. Men når ens hjerne kan skrue op for angst, kan den også skrue ned for angst.

Historier, mindfulness og hypnose

Du kan downloade Appen “Psykologens Værktøjskasse”, hvor der er ligger 35 værktøjer tilgængelige. To af dem er gratis. Prøv dig frem og se om det er noget for dig.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Du har selvtillid – har du også selvværd?

Selvtillid 
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at bage, at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god ven. Måske har du svært ved at se, hvad du er god til, men der er med sikkerhed noget du har forstand på, eller erfaring med. Ligegyldigt om det handler om navnene i din ynglingsserie på Netflix eller cigaretmærker eller hvad ved jeg.

Selvtillid får man af at gøre noget. At vide noget. At erfare noget. Man bliver dygtig, man præsterer og man får måske endda ros. “Sikken fin tegning, du har lavet,” sagde dine forældre måske. Eller “hvor er du dygtig til at hjælpe mor.” Ros giver en god fornemmelse i maven, men det ansporer også til at man skal yde for at få noget. Man skal præstere for at blive værdsat, eller elsket. Og er man så god til at yde, så har man det godt. På den måde er selvtillid behagelig, men det er også sårbart, for hvad nu, hvis man mister evnen til at bage eller spille fodbold?

Selvværd                                                                                                                    Selvværd er at vide at man er god nok som man er – uden at præstere noget. Også når man laver fejl eller er ked af det. Man kan derfor godt have en høj selvtillid og samtidigt  bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd. Hvis du har det sådan, vil du typisk kæmpe for at gøre andre tilpas, fordi det giver dig en følelse af at være god nok. Men det er op af bakke, for på den måde får du anerkendelse for dine præstationer, men ikke for den du ER. I stedet har du brug for at lægge mærke til, hvem der holder af dig uden du skal ude noget for det.

Du kan have brug for at lære at mærke, hvem du er, når du ikke er flittig, hjælpsom, dygtig, eller på andre måder præsterer noget. Jeg har lavet en række værktøjer, som du kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Luftighed og elefanter – hvad har det med hinanden at gøre?

Lær at bruge storytelling i terapi eller supervision

Jeg har mødt mange psykologkolleger,  der ikke tror, de kan finde ud af at lave historier til deres egen praksis. Det vil jeg gerne udfordre.

Alle kan fortælle – det er almenmenneskeligt. At lave “rigtige” historier, og bruge dem i terapi, er et spørgsmål om øvelse. Du skal bare finde din egen form. Start med at lægge mærke til dit billedsprog eller dine særlige hjemmelavede udtryk. Kreativiteten kan også hjælpes i gang med billeder, næsten ligegyldigt hvilke. I mine supervisioner bruger jeg en stor stak gratispostkort, som jeg har samlet i en årrække.

En af mine supervisioner kommer i gang med storytelling på baggrund af disse kort. Det er tredje gang vi ses, og min supervisand, som vi kan kalde Sus, taler om længsel. Det er ikke helt klart, hvad hun længes efter. Jeg opfordrer Sus, som er en erfaren psykolog, til at kigge i bunken af postkort og vælge et kort, der kan sige et eller andet om hendes længsler, både arbejdsmæssigt og privat.

Elefanter og luftighed

Hun vælger hurtigt et kort, der forestiller “en elefant, der rækker ud efter noget til en flodhesteunge – de har fælles fodslag. Og så er der en slange.” Sus opfatter kortet som “sødt” og “luftigt.” Jeg spørger ind til ordet ”luftigt.” Hun begynder at tale om ”luftighed.” Det er en ønsket tilstand i hendes liv og hendes terapi. Luftighed viser sig at være et ord for “rum, rummelighed, at være i ro med sig selv.” Sus har aldrig før tænkt over ordet, siger hun. Hun har egentlig bare brugt det og taget det som en selvfølge, ikke skænket det en tanke før. Vi taler om de billeder, det fremkalder i hende at tale om rum, om luft, om ro. Sus  har også valgt to andre kort, der begge afbilder giraffer.  Hun lægger dem ned på bordet, mens hun siger at hun “hellere ville have valgt en elefant”, da hun har et særligt forhold til elefanter. “Deres nærhed, deres intelligens, at de kan sørge og at de kan forsvare sig. De er en særlig race på jorden”. Sus er optændt af samtalen, som ruller af sted som en velsmurt associationskæde.

En fugleunge

Da vi senere kommer til at tale om hendes ønske om at lære at bruge den samme metode i sin egen praksis, er hendes første reaktion, at det vil falde hende svært, at hun “har for lidt fantasi.” Jeg sætter mig derfor for at gøre Sus opmærksom på hver gang, hun bruger særlige billeder eller ord, der kunne danne grundlag for en historie. Og som alle andre er hun fuld af billeder; en pige der kommer i terapi hos hende beskrives som en ”fugleunge, der kalder på beskyttelse.”

Da vi har mødtes et par gange, begynder hun at lave sine egne fine historier, og bruge dem i sin terapi. Hun synes det er en ”helt ny verden, der har åbnet sig.”