Ny hjemmeside – 3 forsider

Den gamle hjemmeside – 10 år med succes

Denne blog er lidt speciel fordi den er den første jeg skriver efter at denne nye hjemmeside er kommet op at køre. Min gamle side, med det blå banner med kunst har kørt i 10 år og haft flere og flere besøgende, så jeg var ikke meget for at lave ændringer. Det gik jo lige så godt.

Læs om appen

Men så var det at jeg fik den ide at lægge mine mange fokusøvelser og helende historier ud i en app. Og det er også gået godt med den app, men en del mennesker har søgt efter vejledning til, hvordan man bruger appen og hvad de forskellige historier og øvelser er gode til.

Og det var her det første frø til den nye hjemmeside blev sået. Når jeg nu alligevel skulle have lavet en ny hjemmeside kunne jeg lige så godt få lavet en, der kan læses på alle platforme – og derfor er der så mange ændringer at jeg synes det var forfriskende også at signalere det i et  nyt design.

Tre i en

1)Psykologhuset Venø´s forside med fugleungen, der bliver fodret

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 16.49.12

2)App forsiden med et menneske, der går imod lysere tider

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 16.53.29

3)Forfatterforsiden med et billede af mig, Lotte Lykke Frederiksen

Skærmbillede 2016-06-13 kl. 16.53.45

Du finder de tre sider ved at klikke på den lille flig af det næste billede, der kommer til syne yderst til højre.

Jeg håber du vil finde det du søger efter på siden og ellers må du endelig skrive. Fx i denne tråd, eller på en af facebooksiderne Mindfulness og hypnose eller forfattersiden.

Hvis du gerne vil orienteres om nye tiltag, fx når der er kommet nye øvelser til appen eller hvis jeg har en ny bog på vej, vil jeg skrive om det i et nyhedsbrev. Det er min plan at skrive når jeg har noget relevant at fortælle, så jeg lover dig at jeg ikke spammer dig, hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev.

Du kan også bare følge med her på bloggen.

Som du kan se er der også gamle indlæg på bloggen fra før denne hjemmeside startede. Det skyldes at min hjemmesideudvikler har kopieret udvalgte blogs fra den gamle side så du stadigt kan have glæde af dem.

Mvv  Lotte

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *