At fortælle historier – at fortælle sig selv

Historier er en del af min terapi, min supervision, mit liv. Jeg har mine egne historier. En handler om en fiskehejre, der er god til at holde afstand. Fiskehejren minder mig om at løfte mig lidt op, når noget er svært, så jeg kan bevare overblikket.  En anden historie handler om at blive mere katteagtig og ikke så efterrettelig, som en hund. Gå sin vej med et sving med halen, hvis noget bliver for broget.

At fortælle historier knytter an til en almen menneskelig fortælletradition.  Man kan overveje om ikke vores evne til at fortælle historier er det, der adskiller os tydeligst fra dyrene. Vi kan fortælle om os selv, om hinanden, om fortid og fremtid.

Gennem sine fortællinger, kan et menneske lave sig om. Ikke sådan lige med et, men stille og roligt. Over år. Jeg har set mennesker, der ændrer sig på en smuk og stille måde, eller en pludselig og dramatisk vis. Begge dele er rørende.

Du kan også fortælle dig selv frem.  Lad mig forklare, hvad jeg mener. Måske tænker du nogle gange:  ”Jeg er ensom.” Men hvis vi nu kommer lidt flere nuancer på fortællingen, så må vi vide noget om, hvad lægger du i ordet ensom. Hvornår du er ensom. Hvordan det er for dig at være ensom. Hvad er egentlig for dig det modsatte af ensom?  Alt det, som du svarer mig på disse spørgsmål bliver en del af din fortælling om dig. Men nogle gange er du sikkert også glad eller vred eller fjollet, og så kunne jeg stille dig nogle lignende spørgsmål og du ville folde endnu en del af fortællingen om dig selv ud. Du ville langsomt begynde at fortælle dig selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *