Er du den perfekte medarbejder? – så pas på

Gå-hjem-møde eller foredrag om stress

Mit nyeste tilbud indenfor arbejdsmiljø er et foredrag, hvor jeg beskriver det moderne arbejdsmarked på godt og ondt. Især fokuserer jeg på den stressproblematik, der synes at være en uundgåelig følge af det moderne arbejdsliv. Ansvaret for stressen ligger hverken hos ledelsen, hos samfundet eller hos individet, men hos alle parterne på en gang.

Det perfekte menneske på det grænseløse arbejdsmarked.
I foredraget problematiserer jeg kravene til den perfekte medarbejder og følger det op med et diskussionsoplæg om handlemulighederne for samfundet, arbejdspladsen og den enkelte.
Det er også muligt at arbejde med stresshåndteringsøvelser – fx i form af af meditative metoder som mindfulness, hypnoterapi og storytelling.

Gå-hjem-møde
Foredraget kan fx bruges som et gå-hjem-arrangement eller til et indlæg på en temadag på en arbejdsplads.
Det er min erfaring at det skaber indsigt i egen arbejdsstil og lyst til at diskutere stress på en konstruktiv måde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *