Blog

Næste roman kommer 15. oktober 2018

Så er romanen om “Familien Ifraeems blå øjne” endelig klar til trykning. Og når det er ved at mørkne og efterårsferien og Bogmessen nærmer sig, ja så udkommer den – nærmere bestemt d. 15. oktober 2018.

I kan købe den hos mig eller på nettet eller bestille den ved jeres lokale boghandler. Eller spørg efter den på jeres lokale bibliotek – har de den ikke på lager, så skaffer de den.

Jeg glæder mig til at høre jeres reaktioner, når I har læst den.

Har du presset dig selv for længe?

Hvis du tænker, ja, det har jeg nok. Så skal du tage det alvorligt. Hvis du tænker, måske, jeg ved det ikke. Så stop alligevel op og giv det en ekstra tanke. Prøv at lade være med at styrte videre. For måske har du brug for at tage dig lidt mere tid til dig selv – også selvom du ikke synes du har mere tid at tage af.

Du er sikkert god til at bide tænderne sammen, og fortsætte langt ud over, hvad din krop og hjerne har godt af. Men er du villig til at forære dig selv en halv time?

For så vil jeg anbefale dig at lytte til en terapeutisk historie om en kvinde på ørkenvandring.

Du finder den i appen “Psykologens Værktøjskasse” under kategorien Stress. Historien hedder “Har du presset dig selv længe?”, men kunne lige så godt have heddet “Kvinden i ørkenen.”

Så skrives der intensivt

Jeg er nu igen på Ørslev Arbejdsrefugium. Lige nu skrive jeg på min næste roman, altså ikke den der lige nu er ved afsluttende korrektur og grafisk opsætning, men den næste næste. Den er inspireret af en biografisk person, der blev født i 1856 i Borup som søn af en skomager. Han tog mange store initiativer i sit liv – som stadigt lever videre idag – han blev præst, han startede en højskole og han havde fart på – han var også lidt balstyrig, ihvertfald i min version af ham. Havde lidt svært ved at tøjle sine lyster og sine ideer  – I kan glæde jer til at høre mere.

Lige nu må der bare laves research

Lige nu må der bare skrives

Lige nu må der bare digtes

Og lidt brød skal der til

Og en kop te

 

Bekæmp din angst – med en historie!

Kira (en fiktiv person) bøvler med hjertebanken og angstanfald. Jeg tilbyder at læse en helende historie, som jeg har lavet til bekæmpelse af angst. Det er ikke en mirakelløsning, men kan have en utrolig effekt på den lange bane.

Kira vælger at ligge ned, hun finder et tæppe, en pude, putter sig på en madras, jeg har i min klinik. Efter jeg har læst, sætter hun sig tilbage på stolen over for mig og siger: ”Jeg er optaget af den lille los – hvem er den?”Det leder til en fælles snak om historien. Kira fortæller mig, at hun  synes “den lille los-unge skulle blive hos skovmennesket”. Jeg opfordrer Kira til at skabe den slutning, hun ønsker. Hun lukker øjnene og forestiller sig, hvordan hun kommer i kontakt med den lille losunge.

Jeg har fulgt Kira igennem flere år, og vi er begge fascinerede af, hvor meget den historie om lossen er kommet til at betyde for hende. Hun fortæller at hun i flere år har levet med historien om “Skovmennesket og det vilde kattedyr” under huden. Hun bruger sit eget “billede” af losungen, hendes dagsaktuelle billede af losungen, som en måde at tage temperaturen på sig selv på. Når Kira ser losungen som ”pjusket og svag”, rejser det dagens tema, og det bliver en måde at arbejde på, der inspirerer os begge.

Utroligt hvor meget heling vi kan lave med brug af vores fantasi.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

En app-bruger: “Det er mit liv, du taler om!”

Lige over midnat tikker der en besked ind på  messenger. Den er fra en kvinde, der fornyligt har købt  appen Psykologens Værktøjskasse.

Nu har hun lyttet til historien, der hedder Den røde snurretop og fortæller begejstret om sin oplevelse.

"🌺 Jeg har ligget og lyttet til “Den røde snurretop”. En meget rørende oplevelse. Det er mit liv, du taler om!

Om at have balanceret med alt for meget alt for længe med diabetes1 næsten hele livet, mistet ægtefælle med demenssygdom i mange år, forgæves forsøgt samtidig at passe fuldtidsjob, se hele molevitten vælte, været igennem kommunens jobafklaring, fornylig fået tilkendt førtidspension, og nu forsøge at finde ro i læ af “det store egetræ” og “mening” med ptsd’en og udbrændtheden, der nu tillige er følgesvende.🍀💚."

Helene Ege Larsen, Fredericia

(Indlægget er anonymiseret)

Jeg er meget taknemmelig for at mine historier kan give mennesker sådan en oplevelse af at blive hørt og forstået. Det varmer mig.  At nogen gør sig den ulejlighed at dele deres erfaringer med mig er en stor gave.   🙂

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Inspirerende weekend på Hald

Tak for en givende tekstlæsningsweekend til alle de engagerede kolleger, jeg har været sammen med i denne weekend. Jeg er nu hjemme i min egen lænestol med computeren i skødet og fuld af ideer og lyst til at skrive.

Sådan skal det være.

Held og lykke med alle de spændende manuskripter, der er på vej. Jeg glæder mig til at følge med i det hele.

Kan du “lave ingenting”?

Synes du det er ubehageligt at “lave ingenting”? Du føler sig måske rastløs og holder dig konstant igang. Samtidigt er du meget træt, har ondt i ryggen, er svimmel eller har susen for ørene. I givet fald har du behov for at lære at slappe af og gøre noget godt for sig selv. Det kan være en god ide at indføre en daglig træning for din hjerne. En selvhypnose.

Hypnose  –  motion og afspænding for hjernen

Hypnose er en slags afslappet motion for hjernen. Har du været stresset i længere tid,  har  du typisk overbelastet en del af din hjerne og forsømt andre dele.  Det, der typisk bliver forsømt er evnen til at holde sin krop og tanke i ro, sin evne til at holde fokus. Når ens krop og hjerne ikke er i balance kan den reagere med en lang række symptomer som de ovenfor nævnte eller som fx at halsen snørrer sig sammen, at kroppen bliver tung og træt eller at tankerne kører rundt i hovedet hele natten. Der er store individuelle forskelle i symptomerne og det er derfor muligt at forlænge listen i næsten en uendelighed.  Fælles er behovet for at slappe mere af, hvilket ikke er helt så let som det lyder. Stressramte er netop vant til at holde sig igang med aktiviteter hele tiden, så det er en udfordring at slappe af.

“At lave ingenting”

I min psykologpraksis hører jeg ofte afslapning og rolige aktiviteter omtalt som “at lave ingenting”, hvilket mange mennesker synes er yderst vanskeligt. Måske kender du fornemmelsen af at det er ubehageligt at sidde stille, fordi følelser af tristhed eller andet ubehag overmander dig? Din løsning er formodentligt at ordne noget, være praktisk og holde dig igang, så du kan komme væk fra følelserne og føle at du er ok, fordi du præsterer noget.

Jeg vil gerne opfordre dig til at lave “ingenting” mindst en gang om dagen – og gerne i en halv time. Ikke gøre rent, ikke støvsuge, ikke putte børn, ikke tjekke din mobil, ikke se fjernsyn. Bare rette fokus indad og se, hvad der gemmer sig der. Det kan være træthed, glæde, sorg, smerte, tyngde, kulde, varme eller hvad ved jeg. Det er godt for din hjerne at træne de celler, der arbejder med selvindsigt og evnen til at turde VÆRE. At være dig. At være i ro.

Du kan eventuelt bruge appen “Psykologens Værktøjskasse”, som jeg har lavet til netop samme formål. Du kan finde den på Appstore og Google Play. Der er 35 øvelser til mentaltræning og to af dem er gratis, så du kan få en fornemmelse af, hvad det er for noget, før du køber.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Hvad tænker du om angst?

Angst

Tænker du på dig selv som en angst person? Siger du, at du lider af angst?

Hvordan ændrer du din oplevelse af angsten?                                   Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke og formulere dig anderledes omkring angsten, fordi det kan være begyndelsen til at ændre på dine oplevelser. Du kan fx begynde at sige, at du “oplever angst” eller “får besøg af angsten” eller “kommer til at lade angsten styre.”

Du er mere end dine tanker                                                                        At sige at man er angst er at TÆNKE om sig selv at man er angst. Men det bliver det ikke sandt af. En tanke er kun en tanke. Og du er meget andet end dine tanker. Du er din krop, din hud, dit hår, dine lunger, din stemme, din tøjsmag, din lugtesans, dine holdninger osv.
Hvis angsten får lov at fylde som om den er dig, så har den fået overtaget. Prøv i stedet at tænk at angst blot er et ord, en tanke. Og en tanke kan ændres til en anden tanke. Fx kan “Bare det ikke går galt” ændres til “Bare det nu går godt”. Der er ikke så meget forskel i meningen, men der er stor forskel i fokus. I den første sætning kaldes der på dit alarmberedskab med ordet “galt”. I det andet eksempel kan kroppen blive i sit ro – og hvilesystem med ordet “godt”.

Plads til håbet                                                                                       Den slags små detaljer er vigtige. På den måde kan man guide sine tanker. Man skal have lov til at være bange, men man skal også træne sig selv i at give plads til håbet.

Guidet trin for trin
Når man står midt i ubehaget kan det være rigtig svært. Så kan man have brug for at blive guidet trin for trin. Gennem mentaltræning og hypnose kan man skabe nogle nye strukturer i hjernen, nogle nye vaner i tænkningen. Det kan lyde vanskeligt, men er egentligt ret enkelt. Mennesker med angst er havnet i en ond spiral, hvor angsten skruer sig mere og mere op. Men når ens hjerne kan skrue op for angst, kan den også skrue ned for angst.

Historier, mindfulness og hypnose

Du kan downloade Appen “Psykologens Værktøjskasse”, hvor der er ligger 35 værktøjer tilgængelige. To af dem er gratis. Prøv dig frem og se om det er noget for dig.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Du har selvtillid – har du også selvværd?

Selvtillid 
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at bage, at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god ven. Måske har du svært ved at se, hvad du er god til, men der er med sikkerhed noget du har forstand på, eller erfaring med. Ligegyldigt om det handler om navnene i din ynglingsserie på Netflix eller cigaretmærker eller hvad ved jeg.

Selvtillid får man af at gøre noget. At vide noget. At erfare noget. Man bliver dygtig, man præsterer og man får måske endda ros. “Sikken fin tegning, du har lavet,” sagde dine forældre måske. Eller “hvor er du dygtig til at hjælpe mor.” Ros giver en god fornemmelse i maven, men det ansporer også til at man skal yde for at få noget. Man skal præstere for at blive værdsat, eller elsket. Og er man så god til at yde, så har man det godt. På den måde er selvtillid behagelig, men det er også sårbart, for hvad nu, hvis man mister evnen til at bage eller spille fodbold?

Selvværd                                                                                                                    Selvværd er at vide at man er god nok som man er – uden at præstere noget. Også når man laver fejl eller er ked af det. Man kan derfor godt have en høj selvtillid og samtidigt  bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd. Hvis du har det sådan, vil du typisk kæmpe for at gøre andre tilpas, fordi det giver dig en følelse af at være god nok. Men det er op af bakke, for på den måde får du anerkendelse for dine præstationer, men ikke for den du ER. I stedet har du brug for at lægge mærke til, hvem der holder af dig uden du skal ude noget for det.

Du kan have brug for at lære at mærke, hvem du er, når du ikke er flittig, hjælpsom, dygtig, eller på andre måder præsterer noget. Jeg har lavet en række værktøjer, som du kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.