Symptomer

Føles dit liv meningsløst?

Oplever du livet som tomt og meningsløst? Det kan være du har mistet din partner, dit barn, eller du har været udsat for et alvorligt svigt?
Selvom du er vant til at overkomme vanskeligheder, kan hele dit liv føles uoverskueligt.
Du kan have brug for at nogen støtter dig i at mærke det du mærker. Det kan være en nær ven, et familiemedlem, en psykolog eller en præst.
Hvis du har mod på at arbejde lidt på egen hånd vil du også kunne have gavn af nogle af mine værktøjer, som du kan lytte til derhjemme. Hvis du tror det kunne være noget for dig kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse

Føles dit liv meningsløst?

Har du en konstant indre uro?

Sitrer din krop, er du rastløs eller har du bare svært ved at slappe af og finde ro?
Så er der noget der tyder på at du har været udsat for pres i en længere periode og din krop og hjerne ikke længere vil være med.
Det er derfor vigtigt at skære ned på det, der stresser dig, og få nogle nye vaner. Din krop og hjerne har brug for at du nogle gange slapper af. Men det kan være lettere sagt end gjort.
Der er mange måder at slappe af på. Du kan med fordel vælge den metode, der tiltaler dig mest.
Hvis du har brug for at blive guidet igennem afslapningsøvelser, så er der hjælp at hente i Psykologens værktøjskasse.

Savner du glæde og farver i dit liv?

Hvis du synes dit liv er blevet kedeligt, tyder det på at der er for langt imellem glæderne.
Måske ønsker du dig langt væk?
Gad vide om du stadigt kan finde på at fjolle og lege?
Hvis du er modig og parat til at bruge din fantasi, vil jeg påstå at vi sammen nok skal finde frem til de små og store glæder, så du kan få flere farver ind i dit liv.

Plages du af tunge tanker?

Måske føles det hele tungt og trist for tiden? Det kan være du har været igennem en vanskelig periode i dit liv og derfor er havnet i en såkaldt eksistentiel krise. En krises symptomer kan eksempelvis være, at man føler sig trist og magtesløs. Man kan også have svært ved at koncentrere sig, fordi man bliver overvældet af tunge tanker.
Hvis du har et netværk at trække på kan det være en stor hjælp. Det er vigtigt at dele dine tanker med nogen, så krisen ikke bliver for langvarig og risikerer at munde ud i en depression.
Det kan være godt at blive bevidst om sine tanker, så man ikke lader sig styre af dem. Det kan være svært at få fat i troen på at det hele bliver bedre igen, og det kan være svært at fokusere på det, der fungerer godt. Men det er vigtigt at lede efter de sprækker, hvor der kan komme lys ind.
Du kan måske genfinde lidt håb og tro på fremtiden ved at lytte til nogle helende historier på din telefon, fx “Det lille blå væsen i et land langt mod nord”.

Er du god nok?

Siger du til dig selv at du ikke er god nok? Synes du ikke du er lige så meget værd som andre mennesker? Så har du et lavt selvværd.
Der er sjældent grund til at dømme sig selv så hårdt. Måske tænker du at du SKAL have de højeste karakterer til eksamen for at være god nok. Det kan også være du anstrenger dig for både at være dygtig og se godt ud? Og du sammenligner måske dig selv med de andre, som du synes er smukkere eller klogere?
Det kan blive en ond cirkel, der bliver ved med at forstærke sig selv. Man hypnotiserer så at sige sig selv med en negativ selvopfattelse. Den onde cirkel kan brydes med helende historier, der giver alternative bud på, hvordan man kan se på sig selv.

Hvad er egentlig selvværd?

Selvværd og selvtillid er to forskellige ting.
Selvtillid handler om at vide at man er god til noget, fx at spille fodbold, at synge, at passe sit arbejde eller at være en god kammerat. Men denne selvtillid forhindrer ikke en i at bære rundt på en grundlæggende følelse af ikke at være noget værd.
Selvværd er at vide at man er god nok som man er. Også når man laver fejl eller er ked af det.
Det kan være relevant med nogle øvelser, hvor man bliver trænet i at mærke, hvem man er, uafhængigt af ens omgivelsers vurderinger af en. Jeg har lavet en række værktøjer, som man kan bruge til at træne derhjemme. Hvis du tror du har et lavt selvværd så kan jeg anbefale dig at starte med at lytte til historien om “Kamæleonen Claudia”  og bruge øvelserne “Skildpadden” og “Det magiske tæppe”. Tror du det kan være noget for dig, så kan du læse mere på siden om Psykologens værktøjskasse

Har du mistet lysten?

Har du haft mindre lyst til sex eller måske haft potensproblemer på det sidste? Det kan også være du har haft hovedpine eller andre smerter? Men måske føler du dig allermest træt og irriteret og har svært ved at huske ting.
Du sover formodentlig heller ikke så godt om natten eller glemmer ofte at spise? Det kan altsammen  være et tegn på at du lider af stress.
Du har sandsynligvis haft gang i noget spændende og følt dig engageret, men hjernen kan kun holde til det høje tempo i et vist stykke tid. Så kører både hjernen og resten af kroppen træt.
Det vil være godt for dig, hvis du kan give dig selv lidt ro. Sætte tempoet lidt ned. Du kan få hjælp til at komme igang og det eneste det kræver af dig er at du sætter dig ned og lytter i et kvarters tid. Jeg har lavet nogle historier, der er meget gode til at reducere stress. Det er historier, der er skrevet og fortalt så de kan have en helende effekt på dig.

Er du afhængig af dit arbejde?

Måske tjekker du din telefon og din mail igen og igen? Måske har du svært ved at finde ro, hvis du ikke er igang med noget? Det kan være at du er træt men alligevel har svært ved at slappe af. Eller dine nærmeste klager over at du ikke er nærværende?
Hvis du kan genkende dig selv i den beskrivelse, så vil jeg anbefale dig at indføre en ny vane, hvor du sætter 10-15 minutter af til at træne din hjerne.

 

Har du stress?

Har du smerter eller problemer som lægen ikke kan forklare, kan det skyldes stress. Du synes formodentligt ikke selv at du er stresset. Det er helt almindeligt. Du er engageret i det du laver og gør det af egen fri vilje. Der er ikke nødvendigvis nogen, der står og presser dig.
Nogle mennesker presser sig selv utrolig meget og holder sig konstant igang. Det fører desværre til at hjernen efterhånden bliver overbelastet og reagerer med en lang række symptomer. Tankerne kører i hovedet – også om natten – og halsen snører sig måske sammen. Det kan også helt andre symptomer, så måske oplever du en trykken i brystet eller kvalme. Det er meget individuelt.
Stressede mennesker har brug for ro. Men svært ved at slappe af. Hvis du har det sådan kan du få hjælp hjemme i din egen stue ved at benytte dig af de værktøjer jeg har gjort tilgængelige i Psykologens værktøjskasse.

Holder du mest af alle de andre?

Kan du egentlig lide dig selv, hvis du ikke præsterer noget? Hvis du går rundt i gammelt tøj og med fedtet hår? Eller skal du se godt ud hele tiden og være smilende, aktiv og udadvendt?
I stillingsannoncer søger man ofte mennesker, der er udadvente, sociale og engagerede. Og i privatlivet giver det også bonus at være den, der inviterer eller den, der holder samtalen igang.
De fleste mennesker, der er udadvendte, kan godt lide det. Nyder at snakke og være sammen med andre, og de er ofte meget vellidte, fordi de er så hjælpsomme og nemme at omgås. Problemet er at man ikke kan holde så meget øje med sig selv, når man har øje for alle andre. Derfor kan man komme til at overbelaste sig selv og til sidst blive meget træt og ked af det. Eller føle at ens liv er uden glæde.
Måske kender du det? Og måske er du ivrig efter at få energien og livsglæden tilbage? Men grunden til at du er så træt er formodentligt at din hjerne sender besked til dig om, at den har brug for st hvile sig engang imellem.
Det er en god ide at øve sig i at finde en passende balance mellem de andre og dig selv. Det kan godt tage lidt tid at lære og begynde at tro på at du har fortjent det. At lære at holde af sig selv. At giver sig selv lov til bare at være. At mærke hvad man kan holde til idag.
Hvis du har brug for hjælp til at komme igang kan mindfulness og hypnose værktøjer være en god ide.

Har du brug for meget kontrol?

De fleste mennesker kan bedst lide er at have kontrol over tingene og styr på deres liv. Men nogle mennesker har levet et liv, der har trænet dem i konstant at holde øje med alt det, der kan gå galt. Som voksen fortsætter man med at have en lav tærskel for bekymring. Der skal ikke meget til, før man reagerer. Man er konstant fokuseret på, om andre synes, man er ok. Derfor forsøger man at kontrollere sig selv og sin omverden, så man har styr på, hvordan andre reagerer på en, så man undgår at nogen bliver sure eller kede af det. Man må ikke lave fejl. Man kæmper for at være god nok.
Det bliver en meget krævende opgave for vi kan jo ikke styre hele verden. Livet er uforudsigeligt. Mennesker man holder af, kan pludselig dø. Og livet kan miste sin mening. Det er angstprovokerende.
At tænke på døden og forsøge at undgå den på alle måder er til gengæld ikke noget særlig godt alternativ. Derfor er det en god ide at prøve at nærme sig angsten i stedet for at flygte fra den.
Min helende historie “Skovmennesket og det store kattedyr” kan hjælpe dig i denne proces. Hvis det har vakt din interesse, så kig nærmere på Skovmennesket og det store kattedyr.
Hvis angsten allerede fylder så meget at den tager pusten fra dig, er det dog vigtigt først at få skruet ned for den.

Er du drænet for energi?

Er du bare håbløst træt og udkørt? Du føler måske at du næsten ikke kan holde sammen på dig selv længere. Du sover dårligt om natten. Måske græder du mere end du plejer og taber overblikket på arbejdet. Eller livet opleves som et tog der bare ruller med en lang række af pligter, og du vil af.
Det er det, der kaldes for stress.
Og nu protesterer du måske? For det er svært at erkende at man har stress. Mange mennesker siger at de ikke er stressede, at de godt kan lide at have travlt og at de bare “er” sådan!
Og det er sandsynligvis en årelang vane med at presse sig selv og præstere og være hjælpsom. Men hvis man ikke stopper op, når kroppen ikke vil være med længere risikerer man at det ender med et brag.
Stress er et symptom på en længerevarende overbelastning. Det kan være på arbejdet eller i privatlivet eller en kombination. Så noget skal ændres så du bliver mindre belastet. Det er ikke altid let at finde en løsning, men det er vigtigt at du får slappet af. Her er det ene god ide at gøre noget godt for dig selv: gå en tur, lyt til et stykke musik, tag et varmt bad. Du kan også sætte dig i en stol og lytte til en historie, der heler. Det er meget afstressende. Og jo flere gange du gør det, jo bedre virker det. Måske skal du lytte til historier hver dag i et års tid inden du rigtigt kan mærke effekten. Men jeg lover dig at den kommer. Du kan få adgang til nogle afstresende redskaber i Psykologens værktøjskasse.

Kan du slappe af i dit eget selskab?

Kender du følelsen af ikke at kunne sætte dig ned og slappe af? Måske får du øje på alt det der skal gøres. Du får dårlig samvittighed eller skal “bare lige” have ordnet lidt vasketøj. Det kan også være at du falder om på sofaen men alligevel ikke kan samle tankerne og koncentrere dig om det der sker. Hvis du er alene hjemme synes du måske straks at du må ringe til nogen, invitere nogen, “der må ske noget!”
Måske tænker du at du kan slappe af når du har fået ordnet alle dine løse ender. Men hvornår har du egentlig det?
Hvis du kender billedet kan det tyde på at du er havnet i en ond cirkel hvor din krop pumper hormoner ud i kroppen for at holde dig igang. Din krop tolker på din uro og tror fejlagtigt at der er fare på færde og derfor giver den dig et ekstra “skud” hormoner så du kan løbe væk fra det, der truer. Men sandsynligvis er der ikke nogen efter dig og du har snarere brug for at træne din krop i at falde lidt ned. Lære den at slappe af og tro på at det hele nok skal gå og den kan være tryg. Til det formål kan du have gavn af helende historier eller mentaltræningsøvelser.

Føler du det hele er trist og håbløst?

Måske oplever du det som om du er havnet i et sort hul? Du har formodentligt haft for travlt i en årrække enten arbejdsmæssigt eller privat – eller begge dele. Det kan være du prøver at få det triste til at gå væk med chokolade, lidt kager, hovedpinepiller eller spiritus, men det hjælper næppe ret meget i længden.
Du savner dit tidligere jeg, er irriteret og rastløs og synes ikke der er meget håb for fremtiden, hvis det skal fortsætte på denne måde.
Det er ikke let at finde håbet, når man er i det humør. Derfor kan det være hjælpsomt at opsøge en terapeut, der kan hjælpe med at identificere årsagen til problemerne og dermed få stoppet den onde spiral. Ud over samtalen kan det også være gavnligt med hypnoterapi. Ved at arbejde med hypnose får man styrket sin selvkontrol og sin evne til at fokusere på det, man oplever som vigtigt. Du kan få hjælp til selvhjælp med mindfulness og hypnose i Psykologens værktøjskasse.

Er du angst?

Du omtaler måske dig selv som en angst person? Eller du siger at du “lider” af angst? Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke at du af og til “oplever” angst eller “får besøg af” angsten eller “lader angsten styre.” På den måde bliver det tydeligt at angst er et begreb vi taler om. Og at sige at man er angst er at TÆNKE om sig selv at man er angst. Men det bliver det ikke sandt af. En tanke er kun en tanke. Og du er meget andet end dine tanker. Du er din krop, din hud, dit hår, dine lunger, din stemme, din tøjsmag, din lugtesans, dine holdninger osv.
Hvis angsten får lov at fylde som om den er dig, så har den fået overtaget. Prøv i stedet at tænk at angst blot er et ord, en tanke. Og en tanke kan ændres til en anden tanke. Fx kan “Bare det ikke går galt” ændres til “Bare det nu går godt”. Der er ikke så meget forskel i meningen men der er stor forskel i fokus. I den første sætning kaldes der på dit alarmberedskab med ordet “går galt”. I det andet eksempel kan kroppen blive i sit ro – og hvilesystem med ordene “går godt”. Den slags små detaljer er vigtige. På den måde kan man guide sine tanker. Man skal have lov til at være bange, men man skal også træne sig selv i at give plads til håbet.
Når man står midt i ubehaget kan det være rigtig svært. Så kan man have brug for at blive guidet trin for trin. Gennem mentaltræning og hypnose kan man skabe nogle nye strukturer i hjernen, nogle nye vaner i tænkningen. Det kan lyde vanskeligt, men er egentligt ret enkelt. Mennesker med angst er havnet i en ond spiral, hvor angsten skruer sig mere og mere op. Men når ens hjerne kan skrue op for angst, kan den også skrue ned for angst.

 

Føler du dig ensom?

Man kan jo ikke se det på dig, selvom du måske tror det. Du kan være gift eller have børn og venner, men alligevel føle dig glemt eller overset, måske endda holdt udenfor.
Det kan også være at du bor alene og næsten aldrig taler med et andet menneske. Eller at du føler dig ensom, fordi du er anderledes end de mennesker du færdes iblandt. Måske har du helt andre holdninger, eller et udseende eller en seksualitet som du er bange for at de andre vil være afvisende overfor.
Måske skammer du dig ligefrem over hvem du er?
Følelsen af ensomhed kan bedst udfordres gennem samtale. Sammen kan vi finde ud af hvilke ændringer du har brug for at skabe i dit liv, så du bliver en del af et fællesskab igen. Det har alle mennesker brug for.