Luftighed og elefanter – hvad har det med hinanden at gøre?

Lær at bruge storytelling i terapi eller supervision

Jeg har mødt mange psykologkolleger,  der ikke tror, de kan finde ud af at lave historier til deres egen praksis. Det vil jeg gerne udfordre.

Alle kan fortælle – det er almenmenneskeligt. At lave “rigtige” historier, og bruge dem i terapi, er et spørgsmål om øvelse. Du skal bare finde din egen form. Start med at lægge mærke til dit billedsprog eller dine særlige hjemmelavede udtryk. Kreativiteten kan også hjælpes i gang med billeder, næsten ligegyldigt hvilke. I mine supervisioner bruger jeg en stor stak gratispostkort, som jeg har samlet i en årrække.

En af mine supervisioner kommer i gang med storytelling på baggrund af disse kort. Det er tredje gang vi ses, og min supervisand, som vi kan kalde Sus, taler om længsel. Det er ikke helt klart, hvad hun længes efter. Jeg opfordrer Sus, som er en erfaren psykolog, til at kigge i bunken af postkort og vælge et kort, der kan sige et eller andet om hendes længsler, både arbejdsmæssigt og privat.

Elefanter og luftighed

Hun vælger hurtigt et kort, der forestiller “en elefant, der rækker ud efter noget til en flodhesteunge – de har fælles fodslag. Og så er der en slange.” Sus opfatter kortet som “sødt” og “luftigt.” Jeg spørger ind til ordet ”luftigt.” Hun begynder at tale om ”luftighed.” Det er en ønsket tilstand i hendes liv og hendes terapi. Luftighed viser sig at være et ord for “rum, rummelighed, at være i ro med sig selv.” Sus har aldrig før tænkt over ordet, siger hun. Hun har egentlig bare brugt det og taget det som en selvfølge, ikke skænket det en tanke før. Vi taler om de billeder, det fremkalder i hende at tale om rum, om luft, om ro. Sus  har også valgt to andre kort, der begge afbilder giraffer.  Hun lægger dem ned på bordet, mens hun siger at hun “hellere ville have valgt en elefant”, da hun har et særligt forhold til elefanter. “Deres nærhed, deres intelligens, at de kan sørge og at de kan forsvare sig. De er en særlig race på jorden”. Sus er optændt af samtalen, som ruller af sted som en velsmurt associationskæde.

En fugleunge

Da vi senere kommer til at tale om hendes ønske om at lære at bruge den samme metode i sin egen praksis, er hendes første reaktion, at det vil falde hende svært, at hun “har for lidt fantasi.” Jeg sætter mig derfor for at gøre Sus opmærksom på hver gang, hun bruger særlige billeder eller ord, der kunne danne grundlag for en historie. Og som alle andre er hun fuld af billeder; en pige der kommer i terapi hos hende beskrives som en ”fugleunge, der kalder på beskyttelse.”

Da vi har mødtes et par gange, begynder hun at lave sine egne fine historier, og bruge dem i sin terapi. Hun synes det er en ”helt ny verden, der har åbnet sig.”

 

 

 

 

Er det svært at komme i den “rette” julestemning?

Mange mennesker er optaget af julen i denne tid,  men måske er det hele mere et forventningspres for dig?  Det kan være du ikke er glad og det er svært at finde ind i den “rette” julestemning. Måske oplever du det som et krav, at du skal hygge dig, være glad og familiær.

Måske prøver du at gøre din familie og venner glade ved at tage med til julefrokost, se en smule glad ud, spise en julekage, flette et julehjerte, synge en julesang, mens du indeni har mest lyst til at trække dig tilbage. Tage hjem til dig selv. Selvom du gør det i den bedste mening, hjælper det næppe ret meget i længden. Du bliver nødt til være mere ærlig.

Hvis du er trist, så giv dig selv lov til at være trist. Sig til din familie at du er trist, og at det ikke er deres skyld. At det bedste de kan gøre for dig er at acceptere at du er trist. Tænk hvis de ligefrem kunne sige til dig at det er ok at være trist. For det er ok. Ligegyldigt om dine venner, din partner eller din familie kan se det eller ej. Hvis du er trist, så er du trist og så er det bedste at give det lov til at være der. Nogle gange kan man endda opleve at der midt i tristheden vokser en lille dråbe af glæde frem. Og selvom den fordamper igen, så var den der lige et kort øjeblik, og den var ægte. Ikke forstilt.

Sig til din familie at det, du ønsker dig juleaften er en stille jul, uden forventninger. At de kan rumme dig, selvom du har lidt nedadvendte mundvige. At de måske  midt i gaveoppakningen kan give din hånd et hurtigt klem.

Sig at du gerne vil gå lidt for dig selv indimellem. Det giver dig mulighed for at trække dig væk fra det meget intense samvær og samle lidt kræfter. Du kan evt. sætte dig i et andet rum, eller i et hjørne med høretelefoner og lytte til noget musik. Eller du kan lytte til en historie fra appen “Psykologens Værktøjskasse.” Eller noget helt tredje.

Måske kan du have glæde af at tænke på at det er på denne tid af året at lyset vender og langsomt kommer tilbage. Det kan ikke rigtig ses endnu, men det kommer før man aner det og pludselig er det forår, og det hele ser anderledes ud.

 

Stress og angst – respekter din krops signaler

Om man får stress eller angst er ikke noget man vælger.  Det afhænger af ens livsbetingelser. Det er lettere at undgå stress, hvis man har en nær ven, god støtte i sin familie, et godt arbejdsklima, hjælpsomme kolleger og måske endda en opmærksom leder.  Sidst men ikke mindst er det vigtigt at kunne passe på sig selv, så man kan beskytte sig over for udefrakommende krav. Mennesker, der får stress og angst, har ofte svært ved at passe på sig selv, fordi de ser det som en form for egoisme.

Det er ikke egoistisk at passe på sig selv

“Pas nu godt på dig selv” siger man ofte til mennesker, som man holder af. Men det er lettere sagt end gjort. Mange synes det er egoistisk at tænke på sig selv, men faktisk skylder man sine nærmeste at blive bedre til at passe på sig selv, og bede om hjælp og omsorg. Det vil komme både kolleger, venner og familie til gode i det lange løb, at man sørger for at få tilstrækkelige pauser og arbejdsro, eller at man lærer at tage imod den hjælp man får tilbudt, eller selv beder om hjælp.

Du kan lære det

At passe på sig selv kræver træning for de fleste mennesker, men det er muligt at lære det. Hvis du er ramt af stress eller angst har du brug for at lære at sige nej – også til noget der føles sjovt og som du plejer at kunne klare.

Du er noget værd – også uden at præstere

Når det er så svært, er det fordi mange stress- og angstramte mennesker har et lavt selvværd. Lavt selvværd handler om at man har vanskelighed ved at tro på at man er noget værd i sig selv. Man sætter andres værd over ens eget, eller man tror at man skal gøre sig fortjent til andres omsorg og kærlighed. Derfor kan det være svært at lære at respektere ens krops signaler i form af uro, træthed, smerter, hjertebanken, koncentrationsproblemer eller vejrtækningsbesvær. Med daglig træning kan det imidlertid læres.

Download gratis app

Du kan starte med en gratis download af appen “Psykologens Værktøjskasse”, som du finder på Appstore eller i Google Play. Der er to værktøjer du kan bruge gratis, så længe du har lyst. Måske får du lyst til at prøve nogle flere værktøjer, så koster de 25 kr og 39 kr stykket eller 299 hvis du køber alle 35 værktøjer på en gang.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Eksistentiel praksis – eller forelskelse reduceret til hormoner?

Forelskelse reduceret til hormoner og neurotransmittere

Naturvidenskabsfolk leder typisk efter det, der gælder for mange mennesker: Det, der kan generaliseres.  Essensen kunne man sige. Overlæge Troels W. Kjær fra Neurofysiologisk Afdeling på Rigshospitalet, forklarer fx kærlighed og forelskelse som et kompliceret samspil af hormoner og neurotransmittere i de elskendes hjerner (Kjær, 2008). Hvis man er forelsket, vil man sandsynligvis ikke føle sig genkendt i denne beskrivelse. Måske vil man ligefrem føle at den ødelægger ens oplevelse af noget stort og enestående i ens liv.

Eksistensfilosofien koger ikke ting ned til en essens, der er generel for alle. Heller ikke ne generel udviklingsteori. Eksistentiel praksis stiller spørgsmål – ligesom i filosofferne.

Eksistentiel praksis tager afsæt i filosofien

  • Jean-Paul Sartre, der i 1946 pointerer at ”eksistensens går forud for essensen”
  • Søren Kierkegaard, der i 1849 beskriver, hvordan et menneske bliver til i kraft af sin oplevelse af sig selv, eller formuleret med Kierkegaards egne ord: Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv”

Ifølge Kierkegaard er det netop det, at vi forholder os til os selv, der gør os til mennesker. Og i en eksistentiel praksis undersøger man sammen, hvordan det enkelte menneske forholder sig til sig selv. Og man opdager, at hvert eneste menneske forholder sig forskelligt, er forskelligt.

Når Sartre betoner mennesket som en eksistens snarere end en essens, er hans pointe, at man ikke kan koge et menneske ned til en række komponenter – en essens – uden at reducere dette menneske.   I en eksistentiel terapeutisk praksis lader man derfor ikke diagnoser og andre generelle beskrivelser danne model for det menneske, man sidder overfor. Man kan godt tale om diagnoser, men det er ikke dem, der definerer personen.

Den amerikanske psykoterapeut Irvin Yalom opridser i 1998 fire grundtemaer, vi alle kæmper med som mennesker. Yalom betoner angsten for døden, angsten for at være alene, angsten for friheden og angsten for meningsløsheden som de store eksistentielle udfordringer i vores liv. I den eksistentielle terapi er det oplagt at nærme sig disse emner sammen. Det er imidlertid ikke emnerne, der sætter dagsordenen for terapien. Det gør det menneske, man sidder overfor. Dette menneskes livsfortælling.

Din livsfortælling

Der findes kun ét liv, der ser præcis ud som dit. Nogle kan have oplevet noget, der ligner, men DIN livsfortælling er unik. En eksistentiel livsfortælling fortæller, hvad lige netop dette menneske har oplevet af glæder, sorger og udfordringer. Det er DIN livsfortælling der er interessant i en eksistentiel terapi.

Det betyder ikke at alting handler om dig. Du tager valg, der gør andre godt eller ondt, og det må du tage ansvar for.

Er du god nok?

Synes du,  du ikke er lige så meget værd som andre mennesker? At du dybest set ikke god nok? Så har du et lavt selvværd.

Anstrenger du dig?

Der er sjældent grund til at dømme sig selv så hårdt. Måske sammenligner du dig selv med andre, som du synes er smukkere eller klogere? Anstrenger du dig hele tiden for at andre skal sætte pris på dig? Tænker du, at du SKAL invitere vennerne på mad, holde haven pæn, have de højeste karakterer til eksamen for at være god nok?

Negativ selvopfattelse

Det kan blive en ond cirkel, der bliver ved med at forstærke sig selv. Man hypnotiserer så at sige sig selv med en negativ selvopfattelse. Det gode er, at den onde cirkel kan brydes. Du skal begynde at lægge mærke til, hvem der accepterer dig som du er. Selvom du er træt eller har ondt i halsen og ikke kan tage dig sammen om at rydde op. Du har brug for hjælp til at få et bedre selvværd, og det er en god ide at trække på de mennesker, der er tættest på dig.

Tal pænere til dig selv

Hvis du ikke har et stærkt netværk, kan du have brug for hjælp udefra,  men du kan også sætte gang i noget selv. Du kan begynde at tale pænere til dig selv inde i hovedet. Altså give dig selv anerkendelse, i stedet for hele tiden at bombardere dig selv med kritik.

Værktøjer til bedre selvværd

Hertil kan du eventuelt finde inspiration i en af mine helende historier fra appen “Psykologens Værktøjskasse.” Der er en række værktøjer til at støtte dit selvværd, og du kan starte, hvor du har lyst. Måske er det historien om Kamæleonen, der er dit første valg. Måske er det snarere Det Magiske Tæppe, Vælg selv. Det vigtigste er at få brudt den onde cirkel med alternative bud på, hvordan man kan se på sig selv.

 

Kan du slappe af i dit eget selskab?

Eller skal du “bare lige”…?

Gad vide om du er god til at sidde og bare være, uden at komme i tanke om alt muligt, du kunne gøre. Måske tænder du for fjernsynet, selvom der ikke er noget du vil se? Eller du skal “bare lige” have ordnet lidt vasketøj. Det kan også være at du falder om på sofaen men alligevel ikke kan samle tankerne. Du beslutter dig for at ringe til nogen, invitere nogen, “der må ske noget!”

Den onde cirkel

Måske tænker du, at du kan slappe af når du har fået ordnet alle dine løse ender. Men hvornår har du egentlig det?

Hvis du kender billedet, kan det tyde på at du er havnet i en ond cirkel hvor din krop pumper hormoner ud i kroppen for at holde dig igang.

Fare på færde?

Din krop tolker på din uro og tror fejlagtigt at der er fare på færde og derfor giver den dig et ekstra “skud” hormoner, så du kan løbe væk fra det, der truer. Men du har snarere brug for at træne din hjerne i at “falde lidt ned”. Lære den at slappe af og tro på at det hele nok skal gå, så den kan være tryg.

Lær din hjerne at finde ro

Jeg har lavet en app, du kan bruge til at træne din hjerne. Den er lidt anderledes, og kan måske sammenlignes lidt med at tage en tur i fitness eller til yoga. Det du skal gøre, er at downloade appen og lytte til de mange helende historier og mentaltræningsøvelser.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Er du en arbejdsnarkoman?

Det er måske et underligt spørgsmål at stille, synes du. Jeg har imidlertid talt med en del mennesker, der har et forhold til deres arbejde, der minder om afhængighed. Indledningsvis har de sagt, at de ikke kunne forstå, hvad der var  galt. De har fortalt at de elsker deres arbejde, har svært ved at undvære det.

Mange oplever at deres arbejde giver energi, tilfredsstillelse, velvære osv. Det samme kan man høre fra en person, der er taler om den daglige dosis alkohol. De drikker,  fordi det smager godt. Det er et forbrug, siger de, ikke et misbrug.

Og måske er dit arbejde virkelig fantastisk, og du har det godt. I givet fald behøver du ikke læse videre. Jeg vil derimod anbefale dig at læse videre, hvis du ofte oplever at du er træt, men alligevel har svært ved at slappe af. Det kan jo være, at du er blevet en såkaldt arbejdsnarkoman;  en person, der har et tvangspræget forhold til sit arbejde og ikke kan slippe det. En person, der er afhængig af sit arbejde.

Tjekker du din telefon og din mail igen og igen?

Klager dine nærmeste over at du ikke er nærværende, fordi du hele tiden arbejder?

Prioriterer du arbejdet højere end andre aftaler?

Skjuler du ofte for din kæreste/ægtefælle, at du arbejder hjemmefra eller på ferien?

Har du svært ved at finde ro, hvis du ikke lige er igang med noget?
Hvis du kan genkende dig selv i den beskrivelse, så vil jeg anbefale dig at indføre nogle nye vaner. Du kan starte stille med at indføre en daglig pause på 20-30 minutter,  hvor du træner dig i at slappe af. Det er vigtigt at du faktisk bevidst BRUGER din hjerne. Træner den i at slappe af uden andre aktiviteter. Afsæt helst 20-25 minutter om dagen til at træne din hjerne. Du kan få inspiration i appen Psykologens Værktøjskasse, der kan downloades gratis på Appstore eller Googleplay. Herefter kan to øvelser lyttes gratis, og du kan se om der er nogle øvelser, du kan bruge.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

 

Styr på livet med hypnose – kan man få det?

Der er mange der forbinder hypnose med tab af kontrol, men hypnose og selvhypnose er i virkeligheden effektive måder at få kontrol med sit liv på. Den form for hypnose, jeg arbejder med, er baseret på at man styrer sit liv hen i den retning, man ønsker at bevæge sig.

Positive resultater

Indenfor de sidste 10 år er der kommet flere og flere forskningsresultater, der viser at hypnose virker. Det er også min erfaring at hypnose kan give meget positive resultater. Især overfor kroniske smerter, angst, stress og depression. Hypnose kan også være et godt supplement i arbejdet med selvværd.

Hvordan virker selvhypnosen?

• Øger din koncentrationsevne

• Skærper dit fokus

• Skaber grobund for nytænkning

• Giver dig bedre adgang til ikke-bevidste tanker og forestillinger

• Forbedrer din adgang til følelser og kropsfornemmelser

 

Er mindfulness det samme som hypnose?

Nej, mindfulness og hypnose er egentligt væsensforskellige. Hvor mindfulness handler om at være med det, der ér, handler hypnose om at skabe forandring, at arbejde, med det, der er.  Når det alligevel giver mening at sammenligne de to metoder, er det fordi selve metoden – den indgangsdør man anvender – er den samme.

Gå roligt igang

Så du kan roligt begynde at lave  enten øvelser med guidet selvhypnose eller mindfulness. De fleste mennesker oplever mere ro, en reduktion i smerteniveau og frem for alt en større glæde ved tilværelsen. Måske er du ligefrem et af de mennesker, der vil få mere og mere styr på dit liv, jo mere du arbejder med selvhypnosen.

Hvad kræver det?

Det eneste det kræver af dig er, at du sætter en halv time af nogle gange om ugen eller gerne hver dag. Jeg har lavet nogle historier, der kan hjælpe dig igang. Det er historier, der er skrevet og fortalt så de kan have en helende effekt på dig. Du finder dem i appen “Psykologens værktøjskasse” på Appstore eller i Google Play.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Har du smerter, som din læge ikke kan forklare?

Uforklarlige symptomer                                          Har du smerter eller problemer som lægen ikke kan forklare, kan det skyldes stress.

Måske er du bare et engageret menneske?               Du synes formodentligt ikke selv, at du er stresset. Det er helt almindeligt. Du er engageret i det du laver og gør det af egen fri vilje. Der er ikke nødvendigvis nogen, der står og presser dig.

En overbelastet hjerne
Nogle mennesker presser sig selv utrolig meget og holder sig konstant igang. Det fører desværre til at hjernen efterhånden bliver overbelastet og reagerer med en lang række symptomer. Tankerne kører i hovedet – også om natten – og halsen snører sig måske sammen. Det kan også være helt andre symptomer, en trykken for brystet eller kvalme. Det er individuelt.

Brug for ro
Stressede mennesker har brug for ro. Men svært ved at slappe af. Hvis du har det sådan kan du få hjælp hjemme i din egen stue ved at benytte dig af de værktøjer jeg har gjort tilgængelige i Psykologens værktøjskasse.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

 

Fænomenologisk holdning – eller dengang jeg skræmte min klient

Dengang jeg skræmte min klient

Jeg vil nu prøve at beskrive min styrende terapeutiske metode – at praktisere en fænomenologisk holdning –  ud fra en oplevelse, jeg engang havde med en ung kvinde, der gik i terapi hos mig.  Jeg har valgt et lidt dramatisk eksempel af pædagogiske årsager. Det dramatiske gør mig yderst bevidst om min fænomenologiske holdning i situationen, og det bliver derfor nemmere for mig at beskrive min forholdemåde.

Der er tale om en ung kvinde, der har været hos mig en del gange, og som jeg føler, jeg kender rimelig godt. Hun fortæller, at hun har sagt noget til sine forældre og efterfølgende følt sig lille og klemt. Så meget at hun næsten ikke kunne trække vejret.

En ansvarlig kvinde, der er ved at kvæles

Kvinden har før fortalt, hvor bekymret hun er for sine forældres ve og vel. Hun føler sig meget ansvarlig for, om de har det godt, og samtidigt er hun ”ved at kvæles”.   Kvinden har en mand, og de har sammen to børn. Vi har før talt om kvindens forældre og hendes behov for at have lidt mere afstand til dem, især mentalt.

Den episode, jeg vil fortælle om, finder sted på et tidspunkt, hvor kvinden lige har nævnt en udtalelse fra sin far, som jeg opfatter som grov og krænkende. Jeg spørger derfor kvinden, hvad hun syntes om bemærkningen, og hun fortæller, at hun havde svært ved at få luft efterfølgende. Jeg fortæller kvinden, at jeg selv får voldsom lyst til at slå i bordet. Kvinden spørger undrende, hvad jeg mener.

Jeg slår i bordet

Hvordan? siger hun, og så vælger jeg at slå min hånd hårdt ned i en bunke papirer ved siden af mig, og i den forbindelse falder en bog på gulvet med et brag. Kvinden spærrer øjnene op, hendes blik holder mig fast et stykke tid. Skræmt? Chokeret? Forvirret? Jeg kunne ikke læse blikket, ikke regne det ud. Jeg kunne bare se, at min opfordring til at sige fra ikke var blevet modtaget som en opfordring, men snarere som en trussel.

Kvinden trækker benene op under sig i stolen, krummer ryggen sammen over benene og siger stille ud imellem tænderne: ”der røg relationen”. Jeg blev først stille, så mærkede jeg, at jeg var ked af det og overrasket, hvilket jeg sagde til hende. I lang tid talte vi om, hvad jeg havde prøvet at fortælle fra min stol, og hvad hun havde oplevet i sin stol. Det endte med, at hun en halv times tid senere sagde, at hun troede på, at hun langsomt kunne bygge relationen op igen.

At blive ved og ved, indtil den anden føler sig forstået

Jeg lovede hende aldrig mere at slå i bordet i hendes terapisessioner, og jeg fortalte, at vi hen ad vejen nok kunne drage noget nyttig læring af hendes forskrækkelse, men at det på ingen måde havde været min mening at gøre hende bange. Min intension er imidlertid ikke vigtig her. Det vigtige er at jeg som terapeut bliver ved og ved indtil jeg føler, at jeg forstår den anden, og indtil jeg oplever, at den anden føler sig forstået. Jeg må sikre mig igen og igen, om jeg har set rigtigt. Om det jeg ser, er det samme som den anden ser eller oplever. Det er det, jeg kalder, at praktisere fænomenlogisk holdning.

Jeg må bestræbe mig på at finde ud af, hvordan min knytnæve fremstår ovre hos den anden. Hvilken følelse fremkaldte min knytnæve hos kvinden? Utryghed. Hvilken form for kropsfornemmelse? Uro, hjertebanken og fornemmelsen af mangel på luft, som hun kender det fra sin far. Og hvilken tanke? ”Der røg relationen”.

Det er et langsommeligt arbejde at forholde sig fænomenologisk, men det er min erfaring, at det er arbejdet værd. At blive ved med at spørge, at forholde sig ydmygt undersøgende, at forsøge at fornemme, hvad den anden mærker. Det er ikke let, og det går ikke hurtigt, men det menneske man taler med vil formodentlig være godt tilfreds med tempoet, med at føle sig set og nogenlunde forstået.

Fænomenologisk holdning fører til eksistentiel terapi

I 2003 beskrev jeg sammen med Kai Lykke Christensen fænomenologien som både ”en metode og en psykologisk holdning” (Frederiksen & Christensen, 2003: 17), men jeg er siden kommet frem til at ”det er holdningen, der er det bærende” (Frederiksen, 2013: 21), fordi den fænomenologiske metode ligesom vokser ud af den fænomenologiske holdning. Hvis man praktiserer en fænomenologisk holdning, vil ens terapi blive fænomenologisk og eksistentiel i sin karakter.