Hypnose – virker det?


Bevar kontrollen

Hypnose forveksles ofte med scenehypnose, hvor det handler om at få mennesker til at gøre skøre ting, som andre kan grine af. Den form for hypnose jeg bruger er helt anderledes og kaldes også hypnoterapi. Jeg bruger hypnosen til at reducere fx angst, smerter eller stress.  Det handler om at bevare kontrollen.

Fordybelse

Hypnose er en metode til fordybelse. Ved at bruge metoden kan man blive mere følelsesmæssigt og kropsligt forankret. Hypnosen er god til at få fokus lidt væk fra de vante tanker. Det handler om at tale lidt mindre og fornemme lidt mere.

Taber man kontrollen?

Nej, det er vigtigt at du har kontrol. Det er dig, der styrer, hvad der skal være i fokus. Og det er dig, der bestemmer hvad du har lyst til at arbejde med. Det er vigtigt at det hele tiden er på dine præmisser.

Hypnose virker!

Indenfor de sidste 10 år er der kommet flere og flere forskningsresultater, der viser at hypnose virker.

Det er også min erfaring at hypnose kan give meget positive resultater. Især overfor kroniske smerter, angst, stress og depression. Hypnose kan også være et godt supplement i arbejdet med selvværd og i behandling af overvægt.

Selvhypnose

Man kan også lave selvhypnose. Det er bare et spørgsmål om træning. Det er godt at øve sig 15-30 minutter hver dag i at rette sit fokus indad.

Hvad gør hypnosen?

  • Øger din koncentrationsevne
  • Skærper dit fokus
  • Giver grobund for nytænkning
  • Fremmer adgangen til ikke-bevidste tanker og forestillinger
  • Fremmer adgangen til følelser og kropslige fornemmelser 

Hypnose er effektiv, men ingen mirakelkur

Når hypnose inddrages i behandlingen går det som oftest hurtigere fremad og udbyttet bliver større, end når man ikke inddrager hypnose. Hypnosen kan imidlertid ikke stå alene. Den må anvendes i kombination med kognitiv terapi og andre terapiformer. Og det er heller ikke gjort med én gang i hypnose. Det er en forløbende proces, som du selv tager aktivt del i. Det er ikke nogen mirakelkur. Men det virker!

Ikke på toppen efter ferien?

Er du ikke på toppen efter ferien? 

Man kan føle sig ”nede” og man kan være ”på toppen”. Når man føler sig nede kan man næsten ikke huske sin vanlige glæde, begejstring og entusiasme for arbejdet.

Måske havde du håbet at det bare lige var en ferie der skulle til før du var på toppen igen? Og nu, hvor du er tilbage i hverdagen, mærker du at du stadigt føler dig nede. Hvis du var stresset og nedkørt, initiativforladt før ferien, så er det muligvis blevet endnu værre.

Hvis du er træt, udbrændt eller stresset kan det være vigtigt at lære at slappe af på en mere konstruktiv måde, der udnytter tankens kraft. Det samme gælder hvis du ”bare” savner kreativitet, arbejdsglæde og energi.

Sten Svensson  har skrevet en bog, der hedder  ”tro på det!”  her opfordrer han til at du tester dine tanker.

Test dine tanker

Har jeg  lov til at være glad?

Har jeg lov til at være nysgerrig?

Har jeg lov til at tage en dag af gangen?

Har jeg lov til at blive værdsat?

Har jeg lov til at være mig selv?

Har jeg lov til at være den jeg er?

Har jeg lov til at blive begejstret?

 

Lad tankerne flyve lidt højt

Hvis man lytter til sin mavefornemmelse, så betyder det at man er åben for sine følelser og for tanker, der er mindre bevidste.  Det gør en mere åben overfor nye ideer – og gør at man tør lade tankerne flyve lidt højt ind imellem – og deraf kommer der så måske engang imellem en ny ide eller inspiration til en forandring i ens liv. Arbejdsmæssigt eller privat. Hvis man tør.

Det kan være gavnligt at øve sig i at lytte til sin mavefornemmelse. Man kan blive bedre til det gennem mindfulness-meditation, hypnose og narrativ terapi.

Udnyt dine muligheder

Jeg vil gerne hjælpe dig til at udnytte dine muligheder bedre.

At forbedre din evne til at tackle modgang.

At genfinde glæden og begejstringen. Livsgnisten. Arbejdsglæden.

At være på toppen.

Mindfulness-meditation

Mindfulness-meditation

Lær at tackle din jalousi/vrede/stress/angst/mindreværdsfølelse 

Du kender sikkert fornemmelsen af ubehagelige følelser som jalousi, angst eller vredesfølelser, der kører i ring, så de efterhånden fylder det hele og du ikke kan tænke på andet.

Du kan lære at tackle det gennem mindfulness-meditation og terapi. Læs mere

Bliver du vred eller er du snarere bekymret?

Måske kender du fornemmelsen af at bekymringerne kører i ring, og du ikke kan sove?

Måske kender du følelsen af jalousi, der bygger sig op til uanede højder?

Måske kender du følelsen af vrede, der tager overhånd og ender med et raserianfald?

Måske kender du angsten, der ender med et angstanfald med hjertebanken og vejrtrækningsproblemer og måske frygten for at dø?

Måske kender du til mindreværdsfølelser, der ender med trøstespisning?

Det kører i ring

Du kender sikkert når dine tanker kører i ring og efterhånden fylder det hele og du ikke kan tænke på andet.  Nogen gange tager det overtaget og styrer dig fuldstændigt.

Du kan være bekymret over din partner eller din arbejdssituation, dine børn eller dit liv i det hele taget. Og du kan ikke lægge det fra dig. Det kører i ring.

Du kan lære at tackle det gennem mindfulness-meditation

Du kan lære at tackle din jalousi, din vrede, din stress, din angst eller din mindreværdsfølelse ved at arbejde med mindfulnes-meditation i forbindelse med terapi.

Mindfulnessøvelserne kan du hurtigt lære at bruge derhjemme og de kan efterhånden udbygges, som det er bedst for dig.

Mindfulnes-øvelserne kan give dig en bevidsthed om, hvordan jalousifølelsen, stressen, bekymringen eller mindreværdsfølelsen opstår. Øvelserne lærer du hos mig og træner videre med derhjemme. Sideløbende arbejder vi med, hvordan du kan tackle  den forstyrrende følelse mest konstruktivt.

Efterhånden kan du træne dig op til at blive bedre og bedre til at opdage dine ubehagelige følelser inden de vokser dig over hovedet, og dermed få kontrol over dem og lære at reagere på nye måder.

Har vi glemt at sanse?

Jeg havde for nyligt en terapeutisk samtale med en humoristisk og engageret mand, der har oplevet mange ting i sit liv. Både glædelige og meget voldsomme oplevelser har han haft. Og på den måde er han selvfølgelig som alle os andre. Vi har alle både behagelige og ubehagelige oplevelser i vores bagage.

Vi har fuld fart på

Det, som jeg blev optaget af efter samtalen, var at jeg har mødt en del mennesker, som har fuld fart på i deres liv. De har stor succes med deres karriere, og de har opnået meget af det, de har sat sig for. Alligevel kommer de til mig, fordi de ikke har det godt.  De kan have mange forskellige vanskeligheder. Hvert menneske reagerer jo forskelligt.

Vi lærer ikke at udfordre vores sanser

Men fælles for alle synes at være en ting: nemlig at sansning er stærkt underprioriteret i deres liv. Og når jeg vælger at skrive om det her, er det fordi jeg mener det er et udbredt fænomen, som jeg bestemt også genkender fra mig selv.

Sansning er en underprioriteret del af de fleste menneskers liv. Det er heller ikke meget vi lærer om det i skolen. Eller på arbejdspladsen. Vi bruger selvfølgelig vores synssans til at læse og se fjernsyn. Men det er sjældent vi udfordrer synssansen ud over det. Og hvor meget energi bruger vi på at lytte efter lyde, opsøge nye smagsindtryk, røre ved og føle sin krop, etc. etc.? Ikke så voldsomt meget i løbet af en almindelig dag, vel?

sansning
Men hvad med at sanse indad? Mærke hvordan vi har det? Om vi er trætte, glade, frustrerede, vrede eller kede af det? Eller måske endda lykkelige?  Det er en evne vi alle har, og vores hjerne afkoder løbende vores tilstand, men hvor gode er vi til at MÆRKE det?

Vi ignorerer kroppen

Min oplevelse er, at mange mennesker er blevet utroligt dygtige til at ignorere kroppens sansninger. Vi får nogle tegn på træthed eller vrede, men vi ignorerer det og arbejder videre. At give kroppens sanseapparat frit løb er alt for krævende, fordi man kan risikerer at ens sanseapparat modarbejder ens ønsker og krav til sig selv. Vi kan ikke leve op til egne eller andres forventninger, hvis vi giver os til at mærke efter. Derfor øver vi os i at lade være. At lade kroppen passe sig selv. Lad bare kroppen være træt. Imens vil jeg så være effektiv.

Kroppen råber op – og vi går ned med stress eller depression

Og et langt stykke af vejen lykkes det for os. Men heldigvis – eller desværre, det er som man tager det – er kroppen den stærkeste i det lange løb.  Til sidst vinder kroppen og trætheden, frustrationen eller aggressionen presser sig på. Så er det man pludselig går ned med stress eller havner i en depression. Det er kroppens forsøg på at råbe os op: “Mærk nu efter!”, synes den at sige til os.

Så måske skulle vi prøve at mærke efter noget før. Så var det hele måske lidt sjovere i længden. Også selvom noget af det vi ville mærke undervejs ville være trist, hårdt og besværligt. I længden ville vi nok blive mere lykkelige.

Temadage på Ringkøbing Sygehus

Temadage starter ny proces

På Ringkøbing Sygehus har de været så ambitiøse at lave 4 temadage inden opstart af en større organisationsændring.
Og de dage var givet godt ud.
Både læger, sygeplejersker, sekretærer og portører var samlet for at få sat den nye proces i gang og skabe de bedst mulige vilkår for patienterne fremover.
Som en af deltagerne skrev til mig:
“Jeg synes vi har nogle rigtig gode dage sammen, og i dag er vi pludselig gået fra ‘os’ og ‘dem’ til en følelse af ‘vi’ -det må vel siges at være positivt. Hilsen Maria”  

Fortællingen som omdrejningspunkt

Ledere og personale gik med stor kreativitet til opgaven.  Det hele startede med en fortælling og i løbet af temadagene blev fortællingen det fælles omdrejningspunkt.
Medarbejdere og ledere gik sammen og skabte fortællinger, der satte fingeren på pulsen på en utrolig givende og humoristisk måde, der var med til at bygge broer over tidligere kløfter.  Eller, som en af gruppernes historier viste, skabte en oase i en ørken.
Når man taler om sin arbejdsplads i forhold til en fiktiv fortælling, kan man pludselig se, hvordan en tilføjelse eller ændring ét sted i historien vil ændre en række andre sider af historien.
Den sammenhæng, der er mellem medarbejdernes og ledernes individuelle oplevelser af og i virksomheden, bliver synlig på en måde, der ofte opleves som en aha-oplevelse.
Fortællingen er også frisættende, fordi der ikke er nogen begrænsninger på, hvad der kan ske i fx et eventyr eller en fabel. Man kan altså tillade sig at komme med de vildeste forslag, som i andre sammenhænge ville blive afvist som urealistiske.

Forandring og udvikling blev sat i gang.


Temadagene var utroligt vellykkede – netop fordi medarbejdere og ledere gik engagerede til opgaven. Der blev grinet og diskuteret. Og mange usagte ting blev pludselig sagt højt.
Tilbagemeldingen var, at processen var sjov og energigivende, men også satte forandring og udvikling i gang.
Man oplevede, at man fik konkrete mål og strategier i hus!

Er du den perfekte medarbejder? – så pas på

Gå-hjem-møde eller foredrag om stress

Mit nyeste tilbud indenfor arbejdsmiljø er et foredrag, hvor jeg beskriver det moderne arbejdsmarked på godt og ondt. Især fokuserer jeg på den stressproblematik, der synes at være en uundgåelig følge af det moderne arbejdsliv. Ansvaret for stressen ligger hverken hos ledelsen, hos samfundet eller hos individet, men hos alle parterne på en gang.

Det perfekte menneske på det grænseløse arbejdsmarked.
I foredraget problematiserer jeg kravene til den perfekte medarbejder og følger det op med et diskussionsoplæg om handlemulighederne for samfundet, arbejdspladsen og den enkelte.
Det er også muligt at arbejde med stresshåndteringsøvelser – fx i form af af meditative metoder som mindfulness, hypnoterapi og storytelling.

Gå-hjem-møde
Foredraget kan fx bruges som et gå-hjem-arrangement eller til et indlæg på en temadag på en arbejdsplads.
Det er min erfaring at det skaber indsigt i egen arbejdsstil og lyst til at diskutere stress på en konstruktiv måde.

Angsten og meningen med livet

Angst – og meningen med livet

Mennesket søger mening

Som mennesker er vi meningssøgende væsener. Den, der finder meningen med sin tilværelse, er efter sigende et lykkeligt menneske. Vi er ikke meget for at tolerere meningsløshed. Hvis vores tilværelse virker meningsløs, bliver vi angste. Men jeg vil påstå at vi aldrig helt kan indfange meningen. Måske et øjeblik. Men straks derefter kan noget jo ske. Noget, der udfordrer denne mening.

Angsten ligger på lur

Lad os antage at jeg oplever, at jeg har fundet meningen med livet. At jeg ved, hvordan jeg vil leve mit liv, for at fastholde denne mening. Så har jeg jo alligevel et problem, fordi en mængde små ting når som helst kan ændre min virkelighed. Men jeg kan lade som ingenting, for på den måde skubber jeg angsten væk. Angsten ligger på lur. Den er et vilkår ved vores liv.

Hvis jeg fx netop har fundet ud af at meningen med mit liv er at male og jeg så bliver ramt af en sygdom, der lammer mig, så vil min verden igen synes meningsløs. Hvis mine børn giver mit liv dets mening, så vil deres død gøre mit liv meningsløst. Osv. Osv. Hele tiden kan der ske ting, der vil få meningen til at forandre sig til meningsløshed. Og som vil udløse angst

Angsten for at miste den vi elsker.

Angsten for at miste sit gode helbred.

Angsten for ikke at slå til.

Angsten for at blive forladt.

Angsten for at fejle.

Så selvom vi leder efter meningen, må vi også huske at acceptere den meningsløshed, som hører med. Livet er risikabelt, men det bliver det ikke mindre smukt af. Men det er vigtigt, at angsten ikke får overtaget over ens liv. Det er ikke angsten, der skal styre os.

At forholde sig til angsten og til meningsløsheden  

Mennesker har mange måder at forholde sig til meningen med livet på – mange måder at reagere på angsten på. Det er med til at skabe meget forskellige personligheder. Nogle lever med meningsløsheden ved at konfrontere den Andre prøver at undgå den.

Angst og dødsangst handler om det uforudsigelige ved livet.

Men dødsangst handler ikke kun om at vi skal dø. Det handler også om:

At vi mister meningen med livet.

At vi mister vores identitet.

At andre mennesker ’dør’ for os, fordi de skuffer os og ikke lever op til vores forventninger.

Bliver vi lykkelige i vores søgen efter livets mening?  

Det er et spørgsmål, om det overhovedet handler om at være lykkelige. Lykke er en ganske kortvarig tilstand og hvis vi jagter den hele tiden, bliver vores liv måske ret tomt og meningsløst. Måske handler det slet ikke om at være lykkelige. Måske handler det mere om at mærke, hvordan det er at være til. Hvordan det er at være et menneske. At være mig. At turde mærke det.

Livet er forgængeligt

Vi kan med fordel fokusere på, at livet er forgængeligt. Når man holder sig livets forgængelighed for øje, vil man ofte opleve at livet er smukt. Selv de mest ubetydelige ting bliver pludseligt smukke. Det, der optager os i vores dagligdag er ofte: Hvordan vi lever. Vores liv ændrer helt karakter i de situationer, hvor vi i stedet er optaget af: At vi lever.

At mærke, at vi lever

Ofte er det voldsomme eksistentielle erfaringer, der bringer os til den sidstnævnte form for erkendelse: At vi lever.  Det er fx når vi får at vide, at vi lider af en dødelig sygdom, at vi mister en pårørende, eller at vi ”runder et skarpt hjørne”. I sådanne situationer bliver menneskets eksistentielle vilkår pludselig tydelige for os. Vi forstår at vi dybest set er alene om vores liv. Vi forstår at vi må lære at leve med ikke altid at kunne finde meningen. Og så huske at leve. At mærke, at vi lever. Måske er det netop det, der er meningen.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.

Min kone forstår mig ikke!

Eller oplever du det måske snarere som: ”Min mand forstår mig ikke!!

Dårlig kommunikation

Mange problemer i parforholdet skyldes dårlig kommunikation. Man tror, man ved, hvordan den anden tænker og hvordan den anden føler. Man glemmer at fortælle hinanden det – og man glemmer at være nysgerrige overfor hinanden.
Man glemmer at lægge mærke til hinanden. Måske har man også glemt at lægge mærke til sig selv, og så er det jo vanskeligt at fortælle den anden, hvordan man har det.
Hvis du oplever at du fungerer dårligt i dit parforhold, er der grund til at overveje at gøre noget ved det. Hvis det kun er dig, der oplever situationen som vanskelig, vil det være en god ide med individuel terapi i første omgang.

Genfinde nærheden

Hvis I begge to oplever, at I har problemer i parforholdet, er det en god ide at gå sammen i terapi. Gennem parterapi kan I måske genfinde den gensidige nærhed og forståelse for hinanden. Hvis I giver jer selv lov til at opleve hinanden på nye måder, vil det kunne fremme nærheden og indsigten og dermed måske få kærligheden til at blomstre igen.

Hvad kan man få ud af parterapi?

Man får hjælp til at lytte til hinanden på nye måder. Ligegyldigt om der er tale om skænderier, lukkethed, tavshed, utroskab eller problemer med sexlivet, så er der nogle ting, det kan være gavnligt at lære:
Man kan lære at tale sammen, respektere og forstå hinanden – også når man ikke er enige.
Man kan lære at tale sammen om følsomme ting – i stedet for at skændes og lukke i.
Man kan lære at få øje på, hvordan problemerne opstår. Man kan lære at få mere kontrol over, hvad der sker. Man kan lære at se hinanden på nye måder, og dermed få en ny nærhed og varme.

Find skatten – brug kroppen

Find skatten – brug kroppen

Hvis du vil udvikle dig som person, er det vigtigt at give plads til nye måder at erkende på. Jeg vil i denne artikel komme nærmere ind på, hvordan vi som mennesker indeholder en mængde ressourcer, som vi ikke altid gør brug af.

I vores daglige arbejdsliv  og skolegang er vi trænede i at bruge vores tænkning og erkende så rationelt som muligt. Vores erfaring med det følelsesmæssige er mest knyttet til situationer, hvor vi ”taber hovedet” og bliver vrede eller kede af det, eller forelskede.  Vi har derfor ikke meget træning i at bruge andre erkendemåder end den rationelle i forhold til problemløsning eller som et middel til personlig udvikling.

Gode teknikker

Mindfullness, visualisering og hypnose er gode teknikker, hvis man ønsker at  opnå man større mental frihed og evne til at reagere på forstyrrende tanker.

Mindfullness har meget til fælles med hypnosen. Hypnose har en mystisk klang i manges ører. Det skyldes nok at man tidligere optrådte med hypnose og at det der handlede om at få folk til at overskride nogle grænser, sådan at det blev morsomt og underholdene at kigge på. Faktisk meget sammenligneligt med moderne reality-tv.

I virkeligheden er hypnose ganske harmløst. Man mister ikke kontrollen over sig selv. Den nærmeste sammenligning er meditation, der også handler om at bringe sig selv i en anden mental tilstand.

At hypnotisere sig selv eller blive hypnotiseret handler om at komme i trance. Nogle mennesker kommer let i trance, andre har langt sværere ved det. Det er ligesom så meget andet her i tilværelsen også en træningssag.

Milton Erickson, der er berømt for sin hypnoterapeutiske tilgang, beskriver i sin bog ”And My Voice Will Go With You”(1982), hvordan man langsomt kan lære at komme i trance ved at lade som om man er i trance.  Ideen er, at trance er en tilstand i kroppen og sjælen og ved at foregive at man er i den, begynder man langsomt at nærme sig tilstanden.

I trance har man sin opmærksomhed rettet indad

Den letteste måde at komme i trance på, er ved at en hypnoterapeut inducerer trancen for en. Det vil sige at terapeuten langsomt taler til en i takt med ens vejrtrækning og hjælper en med at koble bevidstheden mere og mere fra. Mindfulness starter også med et øget fokus på vejrtrækningen.

Hvis man vil arbejde med selvhypnose kan man søge hjælp i en af de mange apps, der er på markedet. Man kan sætte sig meget komfortabelt og tage nogle meget dybe vejrtrækninger, mens man mentalt forbereder sig på at trænge dybere ned i sig selv end den almindelige dagligdags bevidsthed normalt når.  Til det formål kan man eventuelt bruge den app, jeg har lavet, der hedder “Psykologens Værktøjskasse.”

Fokuseret opmærksomhed

Trance er kort fortalt en ændret bevidsthedstilstand, hvor man har en intens fokuseret opmærksomhed. Man har sin opmærksomhed rettet indad og er ikke særlig fokuseret på de ydre sanser. På den måde minder trancetilstanden om at falde i staver. Man kører sin almindelige rationelle bevidsthed ned på lavt blus og giver dermed plads til en mere helhedsorienteret og kropslige, intuitiv erkendelse.

Gennem selvhypnose eller hypnoterapi  kan man få adgang til sine ubevidste ressourcer. Nogen gange dukker der noget op under trancen, som man ikke kunne have fundet frem til via sin almindelige bevidstheds logik. Det svarer lidt til det, man oplever i drømme. I modsætning til hvad mange mennesker tror, er det ikke sådan at man under hypnose ikke ved hvad der foregår.

Den rationelle bevidsthed er hele tiden med på sidelinien og man behøver derfor ikke være bage for at miste kontrollen over sig selv.  De fleste moderne menneskers problem er det omvendte: Vi er nemlig ofte så trænede i rationel og bevidst ræsonnering, så vi har svært ved at give plads til andre erkendemåder i os selv.

Visualiseringsøvelser kan bryde vanemæssige begrænsninger

Hvis man har et område i sit liv, som man ønsker at forandre, handler det om at ændre sin mentale indstilling på et dybere plan. Her er visualiseringsøvelser og fortællinger gode. De virker direkte ind på os og bryder vores vanemæssige begrænsninger. Som hypnoterapeut – og i forbindelse med almindelig samtaleterapi – har jeg oplevet, hvordan en introduktion af et eventyr eller en metafor har skabt en åbning, der kunne hjælpe personen til at skabe forandring i sit liv. Med lidt øvelse kan alle mennesker lære selv at afstedkomme forandringer via visualiseringsøvelser eller fortællinger.

Efterhånden som man får mere træning behøver man ikke nødvendigvis ligge eller sidde ned i enerum med lukkede øjne under en selvhypnose, men som nybegynder er det helt klart en hjælp. Meditativ musik kan også være en stor hjælp.

At bruge visualiseringsøvelser og trance i pressede situationer

Når man bliver mere garvet kan man fremkalde en hypnotisk tilstand – altså en slags vågen trancetilstand, som ikke er synlig for andre – samtidig med at man fx er til et møde. Personligt bruger jeg mit indre billede af en fiskehejre i situationer, hvor jeg er ved at blive mere revet med af en stemning, end jeg ønsker. Så ”letter” jeg mentalt. Jeg oplever mig selv som en fiskehejre, der betragter det hele lidt på afstand. Fiskehejren flyver ikke skræmt op, som visse andre fugle, men letter stille og roligt og cirkler et par gange over territoriet og lander lidt på afstand af det, som den gerne vil lægge afstand til. Fordi jeg har arbejdet meget med visualiseringer af fiskehejrer, kan jeg hurtigt lave en sådan visualiseringsøvelse. Og det virker! Som bevidst, rationel person bliver jeg også pludselig lidt bedre til at betragte situationen lidt på afstand. Holde det ud i strakt arm.

At have et billede eller et symbol, som man kan fremkalde mentalt, kan give fornyede kræfter pressede situationer. At få fat i andre sider af sig selv end de rent rationelle er i sig selv en god fornemmelse.