Bekæmp din angst – med en historie!

Kira (en fiktiv person) bøvler med hjertebanken og angstanfald. Jeg tilbyder at læse en helende historie, som jeg har lavet til bekæmpelse af angst. Det er ikke en mirakelløsning, men kan have en utrolig effekt på den lange bane.

Kira vælger at ligge ned, hun finder et tæppe, en pude, putter sig på en madras, jeg har i min klinik. Efter jeg har læst, sætter hun sig tilbage på stolen over for mig og siger: ”Jeg er optaget af den lille los – hvem er den?”Det leder til en fælles snak om historien. Kira fortæller mig, at hun  synes “den lille los-unge skulle blive hos skovmennesket”. Jeg opfordrer Kira til at skabe den slutning, hun ønsker. Hun lukker øjnene og forestiller sig, hvordan hun kommer i kontakt med den lille losunge.

Jeg har fulgt Kira igennem flere år, og vi er begge fascinerede af, hvor meget den historie om lossen er kommet til at betyde for hende. Hun fortæller at hun i flere år har levet med historien om “Skovmennesket og det vilde kattedyr” under huden. Hun bruger sit eget “billede” af losungen, hendes dagsaktuelle billede af losungen, som en måde at tage temperaturen på sig selv på. Når Kira ser losungen som ”pjusket og svag”, rejser det dagens tema, og det bliver en måde at arbejde på, der inspirerer os begge.

Utroligt hvor meget heling vi kan lave med brug af vores fantasi.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.

Hvad tænker du om angst?

Angst

Tænker du på dig selv som en angst person? Siger du, at du lider af angst?

Hvordan ændrer du din oplevelse af angsten?                                   Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke og formulere dig anderledes omkring angsten, fordi det kan være begyndelsen til at ændre på dine oplevelser. Du kan fx begynde at sige, at du “oplever angst” eller “får besøg af angsten” eller “kommer til at lade angsten styre.”

Du er mere end dine tanker                                                                        At sige at man er angst er at TÆNKE om sig selv at man er angst. Men det bliver det ikke sandt af. En tanke er kun en tanke. Og du er meget andet end dine tanker. Du er din krop, din hud, dit hår, dine lunger, din stemme, din tøjsmag, din lugtesans, dine holdninger osv.
Hvis angsten får lov at fylde som om den er dig, så har den fået overtaget. Prøv i stedet at tænk at angst blot er et ord, en tanke. Og en tanke kan ændres til en anden tanke. Fx kan “Bare det ikke går galt” ændres til “Bare det nu går godt”. Der er ikke så meget forskel i meningen, men der er stor forskel i fokus. I den første sætning kaldes der på dit alarmberedskab med ordet “galt”. I det andet eksempel kan kroppen blive i sit ro – og hvilesystem med ordet “godt”.

Plads til håbet                                                                                       Den slags små detaljer er vigtige. På den måde kan man guide sine tanker. Man skal have lov til at være bange, men man skal også træne sig selv i at give plads til håbet.

Guidet trin for trin
Når man står midt i ubehaget kan det være rigtig svært. Så kan man have brug for at blive guidet trin for trin. Gennem mentaltræning og hypnose kan man skabe nogle nye strukturer i hjernen, nogle nye vaner i tænkningen. Det kan lyde vanskeligt, men er egentligt ret enkelt. Mennesker med angst er havnet i en ond spiral, hvor angsten skruer sig mere og mere op. Men når ens hjerne kan skrue op for angst, kan den også skrue ned for angst.

Historier, mindfulness og hypnose

Du kan downloade Appen “Psykologens Værktøjskasse”, hvor der er ligger 35 værktøjer tilgængelige. To af dem er gratis. Prøv dig frem og se om det er noget for dig.

 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.

 

Kristinas fridag gik helt galt

 

Kristina får aldrig den fridag med veninderne, som hun sådan har glædet sig til. Det hele starter med at hun er blevet bange for at køre bil. Hver gang hun kører frygter hun, at noget vil gå galt, måske vil hun gå i stå midt i et lyskryds eller endnu værre: hun vil overse en fodgænger. Kristina har talt med sine veninder om det, og de siger, at der ikke er noget at være bange for. Hun har også forsøgt at sige til sig selv, at hun skal holde op med at bekymre sig, men det har ikke hjulpet.

Bekymringerne vokser 

Imellemtiden er bekymringerne vokset og vokset, og Kristina er holdt helt op med at køre. Hendes mand  kører hende til og fra arbejde, men efter et stykke tid bliver Kristina irriteret over at være så afhængig af sin mand. Hun ved ikke, hvordan hun skal komme på udflugt med veninderne på sin fridag og ender med at melde afbud.

Det begynder stille og roligt

Kristinas fridag begynder stille og roligt. Manden tager på arbejde, børnene cykler i skole. Kristina vinker farvel. Hun sætter sig for at se en serie, men så dukker en tanke op: Skulle hun være cyklet sammen med børnene til skole? Selv om de kender færdselsreglerne er de trods alt kun 11 og 13 år. Der kunne pludselig komme en klassekammerat og råbe til dem, og så kunne de glemme at se sig for og dreje over vejen, ud foran en bil! Kristina ser det for sig: Bilen kører stærkt og kan ikke nå at bremse, den kører henover børnene, der nu begge ligger på asfalten og bløder fra næse og mund.

Lyden af ambulancen

Kristina synes hun kan høre lyden af ambulancen og nu mærker hun også, hvordan hendes hjerte hamrer i brystet. Hun gisper efter luft, men det er ligesom om hun ikke kan trække vejret. Tænk hvis det er en blodprop i hjertet.  Hjertet lyder så højt i hendes ører, at hun næsten ikke kan høre andet. Dunk, dunk, dunk. Strammer det ikke også ud i den ene arm? Kristina lader sig glide ned på gulvet. Hun finder sin mobil frem og ringer til sin mand. Da han siger sit navn begynder hun at græde og ryste. Hun kan ikke få en lyd frem, hiver bare efter vejret. Hendes mand siger, at han er der om 10 minutter, men han er blevet urolig og ringer 112. Da han kommer hjem er ambulancefolkene på vej ud af hoveddøren. De tager Kristina med til sygehuset, hvor hun bliver undersøgt. En sygeplejerske forklarer at Kristinas hjerte ikke fejler noget, og at de symptomer hun har oplevet, må være et angstanfald.

Hvad så hvis det er angst?

I dagene efter tænker Kristina hele tiden på, om det vil ske igen. Især hvis hun er alene hjemme.  Hvis det ikke er hjertet, så er det måske angst, som de sagde på sygehuset? Men hvis hun lider af angst, kommer det så igen? Og bliver det værre næste gang? Kristina er bange for at hun skal få hjertebanken at hendes børn skal opleve, hvor skidt hun har det. Tænk hvis de skal ringe efter en ambulance, mens hun ligger bevidstløs på badeværelset!

Skru op og skru ned for angsten

Som læser har du sikkert lagt mærke til, hvordan Kristina gradvist bliver mere og mere bekymret. Først er det kun bilkørsel og så er det også børnenes cykeltur og til sidst har det udviklet sig til noget, man kan kalde angstanfald. Langsomt er der blevet skruet op for bekymringerne, for uroen, for angsten. Det kan føles som en skrue uden ende, hvor problemerne bare vokser og vokser. Men ligesom angsten kan skrues op, kan den også skrues ned. Der er mange metoder man kan bruge. Nogle kan synge eller meditere, eller løbe en tur. Andre får god hjælp af mindfulness øvelser, og vælger måske at downloade appen “Psykologens  værktøjskasse” til deres Iphone, Ipad eller Androidtelefon.

Kristina begynder at skrue ned for angsten

Kristina begynder at lytte til “Skru ned for angst og uro” men til at starte med synes hun det er svært at skrue ned for uroen og de bekymrede tanker. I stedet lytter hun til nogle af historierne i appen Psykologens Værktøjskasse. Hun kan godt lide “Historien om den bekymrede krebs” og “Det store kattedyr.” Hun ved ikke rigtig hvorfor, men det er bare rart at lytte til historierne og hun bliver mere og mere afslappet for hver gang.

Efterhånden prøver hun også nogle af de andre værktøjer, som fx “Lænestolen”, “Slip rastløsheden – find ro” og “Det magiske tæppe”. Hun lytter til mindst et af værktøjerne hver dag og mærker efterhånden en bedring i retning af mere ro i krop og hoved. Som tiden går bliver hun gradvist mere til stede i sin krop. På et tidspunkt får hun et lille angstanfald igen og da hun i sin panik forsøger sig igen med “Skru ned for angst og uro” bliver hun helt overrasket over at den virker denne gang.

Bliv klar til at holde tale…

Skal du holde en vigtig tale?

Måske er det din datter eller søns konfirmation,dit bryllup eller din bedste vens bryllup, der står for døren. Ligegyldigt hvad, betyder det sikkert meget for dig at din tale bliver god.

5 gode råd 

  • forbered dig

Det kan gøres på mange måder. Start med at gå en tur og tænk over hvad du vil sige. Når du så kommer hjem, så kan du skrive nogle stikord ned.

  • skab en rød tråd 

Prøv at finde en rød tråd i din tale. Du kan tage afsæt i nogle bestemte ord. Du kan vælge et tema. Eller du kan samle nogle episoder, der tegner et billede af den, du vil holde tale til.

  • skriv løs

Se hvilke af dine stikord fra gåturen der passer sammen med din røde tråd, og begynd at skrive nogle sætninger ned. Bare skriv, hvad der falder dig ind uden at tænke på om det er rigtig stavet eller kommer i den rigtige rækkefølge. Skriv endelig løs. Det hjælper på kreativiteten.

  • øv dig

Nu skal du igang med at holde talen. Du kan gå ture og holde tale, hvis du går et sted, ´hvor du har området for dig selv. Du kan også holde tale, når du kører bil på vej til arbejde, eller hvornår du har lidt tid for dig selv. Øv dig i at sige talen højt. Du glemmer meget til at starte med, men så kigger du bare på papiret igen og næste gang får du flere ting med. Til sidst kan du mærke at du har styr på talen og kan huske den i hovedtræk. Det er det vigtigste.

  • bliv klar på dagen

På selve dagen kan du blive nervøs, ligegyldigt om det er en præstation på jobbet eller i privatlivet, der er tale om. Du kan forberede dig med en kropslig øvelse, der gør dig klar og parat. I min app “Psykologens Værktøjskasse” er der en øvelse til 8 kr, der gør dig klar og parat. Øvelsen hedder Styr på nerverne på 5 minutter.

Styr på nerverne på 5 minutter

På 5 minutter kan du gøre dig klar, få fat i kroppens styrke og blive klar til din præstation. Hvis du er lidt nervøs for at holde tale, har du her en øvelse, der egner sig til at blive brugt i dagene før og helt op til dagen for præstationen.

App’en “Psykologens Værktøjskasse”  kan downloades gratis via Appstore eller Google Play ‘

Download på din iPhone eller iPad her
Download på din Android-telefon her 

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.

Angsten og meningen med livet

Angst – og meningen med livet

Mennesket søger mening

Som mennesker er vi meningssøgende væsener. Den, der finder meningen med sin tilværelse, er efter sigende et lykkeligt menneske. Vi er ikke meget for at tolerere meningsløshed. Hvis vores tilværelse virker meningsløs, bliver vi angste. Men jeg vil påstå at vi aldrig helt kan indfange meningen. Måske et øjeblik. Men straks derefter kan noget jo ske. Noget, der udfordrer denne mening.

Angsten ligger på lur

Lad os antage at jeg oplever, at jeg har fundet meningen med livet. At jeg ved, hvordan jeg vil leve mit liv, for at fastholde denne mening. Så har jeg jo alligevel et problem, fordi en mængde små ting når som helst kan ændre min virkelighed. Men jeg kan lade som ingenting, for på den måde skubber jeg angsten væk. Angsten ligger på lur. Den er et vilkår ved vores liv.

Hvis jeg fx netop har fundet ud af at meningen med mit liv er at male og jeg så bliver ramt af en sygdom, der lammer mig, så vil min verden igen synes meningsløs. Hvis mine børn giver mit liv dets mening, så vil deres død gøre mit liv meningsløst. Osv. Osv. Hele tiden kan der ske ting, der vil få meningen til at forandre sig til meningsløshed. Og som vil udløse angst

Angsten for at miste den vi elsker.

Angsten for at miste sit gode helbred.

Angsten for ikke at slå til.

Angsten for at blive forladt.

Angsten for at fejle.

Så selvom vi leder efter meningen, må vi også huske at acceptere den meningsløshed, som hører med. Livet er risikabelt, men det bliver det ikke mindre smukt af. Men det er vigtigt, at angsten ikke får overtaget over ens liv. Det er ikke angsten, der skal styre os.

At forholde sig til angsten og til meningsløsheden  

Mennesker har mange måder at forholde sig til meningen med livet på – mange måder at reagere på angsten på. Det er med til at skabe meget forskellige personligheder. Nogle lever med meningsløsheden ved at konfrontere den Andre prøver at undgå den.

Angst og dødsangst handler om det uforudsigelige ved livet.

Men dødsangst handler ikke kun om at vi skal dø. Det handler også om:

At vi mister meningen med livet.

At vi mister vores identitet.

At andre mennesker ’dør’ for os, fordi de skuffer os og ikke lever op til vores forventninger.

Bliver vi lykkelige i vores søgen efter livets mening?  

Det er et spørgsmål, om det overhovedet handler om at være lykkelige. Lykke er en ganske kortvarig tilstand og hvis vi jagter den hele tiden, bliver vores liv måske ret tomt og meningsløst. Måske handler det slet ikke om at være lykkelige. Måske handler det mere om at mærke, hvordan det er at være til. Hvordan det er at være et menneske. At være mig. At turde mærke det.

Livet er forgængeligt

Vi kan med fordel fokusere på, at livet er forgængeligt. Når man holder sig livets forgængelighed for øje, vil man ofte opleve at livet er smukt. Selv de mest ubetydelige ting bliver pludseligt smukke. Det, der optager os i vores dagligdag er ofte: Hvordan vi lever. Vores liv ændrer helt karakter i de situationer, hvor vi i stedet er optaget af: At vi lever.

At mærke, at vi lever

Ofte er det voldsomme eksistentielle erfaringer, der bringer os til den sidstnævnte form for erkendelse: At vi lever.  Det er fx når vi får at vide, at vi lider af en dødelig sygdom, at vi mister en pårørende, eller at vi ”runder et skarpt hjørne”. I sådanne situationer bliver menneskets eksistentielle vilkår pludselig tydelige for os. Vi forstår at vi dybest set er alene om vores liv. Vi forstår at vi må lære at leve med ikke altid at kunne finde meningen. Og så huske at leve. At mærke, at vi lever. Måske er det netop det, der er meningen.

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: (#4) Application request limit reached
Type: OAuthException
Code: 4
Please refer to our Error Message Reference.